Teknovation Logo
robot

 
  • Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), klippede snoren, da ZBC Industricenter blev officielt indviet ved et velbesøgt arrangement på erhvervsskolen i Ringsted.

5. oktober 2018, kl. 11:31 

Industriuddannelsescenter på Sjælland

Erhvervsskolen ZBC i Ringsted slog forleden dørene op til et fagligt flagskib og samlingspunkt for i første omgang automatik- og procesuddannelserne. Det er også ambitionen at byde sig til med industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne.


Erhvervsskolen ZBC i Ringsted har slået dørene op til et fagligt flagskib i form af ZBC Industricenter, der er placeret på erhvervsskolens adresse på Ahorn Allé i Ringsted. Centret blev forleden indviet af borgmester Henrik Hvidesten, der stod for at klippe den røde snor. Han er begejstret over, at der nu er et endnu stærkere uddannelsestilbud i kommunen:

"Det er vigtigt, fordi det giver de unge mennesker i kommunen flere muligheder, og vi vil gerne, at flere vælger en erhvervsuddannelse," forklarer borgmesteren, der er særligt glad for, at ZBC’s seneste satsning er et industricenter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det er vigtigt, fordi det giver de unge mennesker i kommunen flere muligheder, og vi vil gerne, at flere vælger en erhvervsuddannelse," forklarer borgmesteren, der er særligt glad for, at ZBC’s seneste satsning er et industricenter:

"En femtedel af arbejdspladserne i kommunen er industriarbejdspladser, så det er vigtigt, at nogle af de unge i kommunen, via deres uddannelse, finder vej til de virksomheder. Når vi er rundt, så hører vi, at virksomhederne mangler arbejdskraft, og det kan vi blandt andet løse med gode uddannelsesmuligheder," vurderer Henrik Hvidesten, der får opbakning fra uddannelsesdirektør Glenny Hansen:

"Vi har en ambition om at lave et undervisningsmiljø, der både er automatiseret og afspejler virkeligheden, fordi vi vil være Danmarks bedste på det her område. Derfor har vi også etableret industricentret gennem et tæt samarbejde med 15 lokale virksomheder, der har støttet op i forhold til både udvikling og konkret udstyr," forklarer Glenny Hansen.

ZBC Industricenter vil være under konstant udvikling og udbygning også i forhold til de uddannelser, som det understøtter. Således er planen, at der fremadrettet også skal være plads til elever til industritekniker- og værktøjsmager-uddannelserne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik