Teknovation Logo
robot

 
  • AMB 2018 fyldte hele messearealet ud, herunder også Hal 10 - Paul Horn Halle - hvor DMG Mori var flyttet til. I 2020 ventes den 20. udgave af messen at matche rekordmessen, både i fysisk omfang og på besøgssiden.

10. april 2019, kl. 08:26 

20. AMB venter i 2020

Den 20. udgave af Stuttgart-begivenheden AMB, holdes næste gang 15. til 19. september i Messe Stuttgart. Jubilæumsmessen ventes at tiltrække et tilsvarende antal besøgende, som rekordmessen i 2018, hvor 91.016 besøgende var forbi over de fem dage.


Da AMB 2018 lukkede dørene sidste efterår, kunne arrangørerne  notere, at de 1.553 udstillere på et 120.000 brutto-kvadratmeter stort udstillingsområde tiltrak 91.016 besøgende fagfolk. Den 20. udgave af messen, som holdes 15. til 19. september 2020, ventes at blive lige så stor, som den hidtil største og mest succesrige AMB, noterer ordførende direktør Ulrich Kromer von Baerle, Messe Stuttgart.

Det er en besøgsfremgang på 18 procent, og der var således både flere tyske fagfolk såvel som flere internationale besøgende fra denne gang hele 83 lande i de udsolgte messehaller.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Selv om man i år for første gang havde glæde af den tiende messehal - Paul Horn Halle - så understreger Ulrich Kromer von Baerle, at man ikke stopper her. En 11. er i masterplanen frem mod 2025 sammen med yderligere et kongrescenter ved Vest-indgangen, oplyser han.

Som nævnt, var det første gang, at den 10. messehal i Stuttgart var en del af AMB-messen. Den brancherelaterede Paul Horn Halle omfattede blandt andet DMG Mori, og her var der pæn tilfredshed med placeringen, så denne ventes gentaget i 2020.

Næste gang er det den 20. AMB-messe, der holdes om to år, i dagene 15. til 19. september i Messe Stuttgart-ramerne. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik