Teknovation Logo
robot

 
  • CNC-faglærerne fra erhvervsskoler over hele landet var mandag og tirsdag samlet i Vejle hos Syddansk Erhvervsskole. Her er det Industriens Uddannelsers Niels Bylund, der giver et indblik i de ændringer i industritekniker-uddanelsen, som er en realitet pr. 1. august.

27. juni 2018, kl. 08:02 

Inspiration til CNC-faglærerne

Et program præget af teknologisk inspiration og videnformidling inden for særligt industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne var omdrejningspunktet for to spændende dage ved CNC-konferencen 2018 målrettet faglærerne hos Syddansk Erhvervsskole i Vejle.


Mandag og tirsdag har faglærere fra hele landet været samlet ved Syddansk Erhvervsskole, SDE, hvor der blev budt på inspiration i form af både teori og praksis i rammerne, hvor man ved siden af konferencelokalet også kunne trække på skolens teknologicenter.

Ved førstedagen bød blandt andet Cimco ind med et spændende indlæg om de seneste Cad-/Cam-løsninger såvel som øvrige IT-relaterede emner, såsom Industrie 4.0. Desuden var dynamisk fræsning i fokus, og herunder vigtigheden af de rette parameter i Cam-programmeringen såvel som samspillet med maskinens post-processor.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De teoretiske blev fulgt op med maskindemonstrationer i Teknologicentret samt et spændende besøg på Vejle-virksomheden Triplecut, der også har været en væentlig faktor bag etableringen af Teknologicentret.

På andendagen bestod programmet af et fagligt indlæg ved uddannelseskonsulent Niels Bylund, som blandt andet a jour-førte deltagerne med den seneste bekendtgørelse for industritekniker-uddannelsen, som måske ikke rummer de helt store forandringer, men dog forandringer, som man skal være opmærksomme på. Han berørte også udvikilngen af AMU-kurser, der ændres markant frem mod 2021 i forlængelse af Trepartsforliget mellem hovedorganisationerne og regeringen.

Sandvik Coroamnts Niels Andersen og Kaj Poulsen var også på programmet, og gav først et teoretisk indlæg om Prime Turning og Y-akse-stikning, og den udvikling, som netop nu er på vej ud i virksomhederne på de to områder. Efterfølgende var der maskindemonstrationer i Teknologicenter, hvor metoderne blev demonstreret.

Afslutningsvis var der evaluering og tak til SDE for at huse årets arrangement, og opbakning til at der også i 2019 skal være en CNC-konference for faglærerne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media