Teknovation Logo
robot

 
  • Guldmedaljevinderen, industritekniker Jeppe Lykkegaard (t.v.), har klaret lærlingetiden ved SMEL Industry i Gislev så overbevisende, at hans mester Erik Langelund (t.h.) indstillede ham til at modtage årets lærlingepris.

4. juni 2018, kl. 17:06 

Dygtig industritekniker hædret

Jeppe Lykkegaard fra Ferritslev er årets modtager af Guldmedalje-lærlingeprisen.


Det har ligget i kortene, at Jeppe Lykkegaard skulle være industriteknikker. Han har altid været vild med mekanik og med at skrue med knallerter.

Hans far ejer Lykkegaard Maskinfabrik i Ferritslev, så da Jeppe Lykkegaard i 2013 satte sig op på knallerten og kørte ned til SMEL Industry i Gislev var det helt efter planen. Her fik han en læreplads som industriteknikker i den alsidige sydfynske virksomhed, der laver alt fra trækakslen til en traktor til underleverandørarbejde for medicinalindustrien.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hans mester Erik Langelund husker den dengang 17-årige Jeppe Lykkegaard som en forsigtig dreng, hvilket hurtigt blev pillet af ham. De starter som drenge, men slutter som ansvarsbevidste mænd, siger Erik Langelund.

Jeppe Lykkegaard faldt hurtigt til i virksomheden. De første halvandet år var han i reparationsafdelingen. Herefter kom han til de CNC-styrede maskiner, hvor han lod sig inspirere af at se, Erik Langelund arbejde, hvilket bekræftede ham i, at det er det, han gerne vil.

Ud over at han fra starten har været meget videbegærlig, har hans mester en forklaring på hvordan, at han er blevet en god smed, idet han ser Jeppe Lykkegaard som en typisk mand. En mands hoved er en masse små skuffer. Så hvis han eksempelvis skal lave en kuglepind. Så trækker han den skuffe ud, der handler om det og så fokuserer han kun på det, fortæller Erik Langelund.

Det er det, der er forskellen på en dygtig og en dårlig håndværker. Om man kan holde fokus. Og så, at man er videbegærlig, og det er Jeppe Lykkegaard, siger Erik Langelund.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik