Teknovation Logo
robot

 
  • Mazak-værket i Inabe bliver fremadrettet omdrejningspunktet for fremstillingen af koncernens største CNC-bearbejdningscentre og fem-aksede centre.

18. maj 2018, kl. 08:22 

Mazak indvier seneste værk

Yamazaki Mazak fejrer i disse dage indvielsen af koncernens seneste japanske fabrik, Inabe, hvortil produktionen af de helt store maskiner og fem-aksede bearbejdningscentre flyttes.


Der er 16. og 17. maj afholdt indvielse ved den første del af Mazak-koncernens netop opførte fabrik i japanske Inabe.

Byggeriet er indledt i forbindelse med fejringen af det kommende 100 års-jubilæum for Yamazaki Mazaks opståen tilbage i 1919, hvor den første drejebænk blev produceret.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Koncernens seneste japanske fabrik skal, når den er fuldt udbygget, stå for produktionen af de helt store maskiner, fortrinsvis til fly- og aerospaceindustrierne, såvel som fremstilling af de fem-aksede bearbejdningscentre, som fortrinsvis flyttes fra den hidtidige produktion ved værket Yamazaki Mazak Seiko i Mie-distriktet.

Nu står bygningerne klar, og i løbet af 2019 vil Mazak Inabe-værket påbegynde egentlige produktion, der vil være baseret på Industrial IoT, og producentens eget iSmart Factory-koncept, som allerede er på plads hovedværket i Oguchi, Japan, samt ved det amerikanske værk i Florence, Kentucky, og siden også ventes fuldt implementeret ved det europæiske Worcester-værk i England.

Inabe-værket er på 56.000 kvadratmeter under tag.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik