Teknovation Logo
robot

 
  • Ifølge CNC-software, der er privat ejet og grundlagt i 1983, har virksomheden leveret mere end 224.000 installationer i 75 lande inden for brancher såsom formværktøjsproduktion, prototypefremstilling, automobilindustrien, medico, aerospace, forbrugerprodukter og meget mere.

17. april 2018, kl. 08:26 

Mastercam 2018 Mill er frigivet

Mastercam 2018 Mill byder på udvidet fleksibilitet og øget vægt på hastighed og automatisering, lyder det fra producenten CNC Software.


Blandt andet fremhæver amerikanske CNC Software tilføjelsen af yderligere 2D-højhastighedsværktøjsbaner, 3D-forbedringer og multiakse-funktioner kombineret med snesevis af yderligere tilføjelser i en pakke, der har til formål at forbedre produktiviteten for CNC-bearbejdende virksomheder.

I forhold til 2D-værktøjsbaner påpeges forbedret emnematerialekontrol for sikrere og yderligere optimerede værktøjsbevægelser.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Hvad angår 3D-forbedringer fremhæves blandt andet at workflowet for alle 3D-højhastighedsværktøjsbaner er blevet strømlinet og nu giver brugeren finere kontrol over præcis, hvor på emner, der skal bearbejdes.

Endelig er der på multiaksesiden eksempelvis tilføjet funktionaliteten Common Direction med henblik på at gøre det muligt at vælge værktøjsbaner og holde værktøjet i en ensartet vinkel for at reducere værktøjs- og maskinbevægelser.

Dette og meget mere er således tilføjet den Windows-baserede Cam-software til to- til fem-akset fræsning og drejning, to- og fire-akset trådgnistning, 2D- og 3D-design, overflade- og solidmodellering og langdrejning.

Ifølge CNC-software, der er privat ejet og grundlagt i 1983, har virksomheden leveret mere end 224.000 installationer i 75 lande inden for brancher såsom formværkøj, prototyping, automobilindustrien, medico, aerospace, forbrugerprodukter og meget mere.

Mastercam forhandles i Danmark af Cimco A/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik