Teknovation Logo
robot

 
  • Jakob Jensen, der er Supply Chain Director i Broen, er naturligt godt tilfreds med at Sanistål har påvist vejen til 300 timers ekstra produktionstid ved Buffoli-drejecentret.

11. april 2018, kl. 11:18 

Fandt 300 timers ekstra produktionstid

Hos Broen A/S i Assens har Sanistål sammen med DAMRC fundet 300 timers ekstra produktionstid ved at få en Buffoli CNC-maskine til at køre hurtigere og bedre.


I samarbejde med Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, i Herning tilbyder Sanistål sine kunder, at optimere kundernes produktionsprocesser ved så at sige, at få maskinen til at køre bedre.

Der var da også hurtig gevinst, da Broen havde Sanistål på besøg. På blot en enkelt dag fandt de 300 timers ekstra produktionstid ved at få en Buffoli CNC-maskine "helt op i gear".

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Efter et opstartsmøde, hvor parterne i fællesskab gennemgik processerne ved maskinen, gik de i gang med selve målingerne på maskinen. Det foregår med flere sensorer placeret på maskinen, og ud fra maskinens svingninger kan de finde frem til, ved hvilket omdrejningstal og tilspænding maskinen bearbejder materialerne mest effektivt.

”Ved bare at indstille maskinen anderledes kunne vi få 300 timers ekstra produktionstid om året. Det er virkelig en hurtig gevinst, og jeg blev overrasket over, at der var så meget at hente på bare et enkelt emne, og at de kunne finde så stort et optimeringspotentiale på bare en enkelt dag hos os,” siger Jakob Jensen, der er Supply Chain Director hos Broen.

Han anslår, at værdien af en enkelt produktionstime på maskinen er 1.000 kr., og dermed hentede Broen 300.000 kroner ved at have Sanistål og DAMRC på besøg en enkelt dag. Dertil bliver kostprisen pr. emne mindre, når bearbejdningstiden bliver kortere, værktøjet lever længere, og der er færre maskinstop.

Jakob Jensen er også begejstret for den gode dialog, som både han og produktionsfolkene ude ved maskinen havde med Sanistål og DAMRC:

”Vi har nogle meget erfarne medarbejdere i produktionen, og de tager det ikke nødvendigvis for gode vare, hvis der kommer nogen og siger, at de skal ændre den måde, som de gør tingene på. Men Sanistål og DAMRC havde en meget faktuel tilgang til tingene, og de inddrog produktionsfolkene helt fra starten, så de accepterede med det samme, at de skulle ændre på hastighederne. Jeg tror faktisk, at de syntes, at det var en spændende proces at være en del af,” siger Jakob Jensen.

Totalt set er der omkring 6.000 produktionstimer i en Buffoli CNC-maskine, og Broen A/S har nu øget det med 300 timer ved at optimere på et enkelt emne. Men det skal ikke slutte her:

”Vi er meget positive overfor samarbejdet med Sanistål, og derfor vil vi nu forsøge at optimere på yderligere to emner sammen med dem. Vi håber, at det kan give et ligeså godt resultat,” siger Jakob Jensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik