Teknovation Logo
robot

 
  • Matsuura vil præsentere prøveemner fra et HP Multi Jet Fusion-system samt virksomhedens egne LUMEX hybridmaskiner i 3D Printing & Additive Manufacturing-zonen under Mach 2018.

11. april 2018, kl. 07:28 

Matsuura med HP-forhandling på Mach

Den japanske producent af CNC- og hybride 3D-metalprintmaskiner har aktuelt indgået en forhandleraftale med Hewlett-Packard, HP, om salg af virksomhedens 3D-plastprinterteknologi HP Multi-Jet Fusion, hvilket er i fokus på virksomhedens stand ved den aktuelle Mach 2018-messe i Birmingham.


En aftale med HP, betyder en markant udvidelse af Matsuuras bestræbelser på Additive Manufacturing-området, AM, populært kaldet 3D-print.

Hidtil har den japanske CNC-maskinproducent i en længere årrække, på AM-fronten, udviklet og solgt modellerne LUMEX Avance-25 og LUMEX Avance-60, der er såkaldte metalhybridplatforme med mulighed for parrallel metalpulverlasersintring og CNC-fræsning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På metalbearbejdningssiden har virksomheden et større udvalg af maskiner til CNC-fræsning, CNC-drejning og fræsning af drejebombemaskiner under eget fabrikat, samt produktion på vegne af CNC-fabrikaterne Muratec og Toshulin.

HP's ekspanderende Multi-Jet Fusion-teknologi blev lanceret med maskinplatformen 4200 og 3200 i 2016, og i de seneste måneder har IT-giganten udviklet hardwareudvalget med modellerne 4210 og 300/500, der betegnes som fuldfarvesystemer, og har desuden udtrykt hensigt om at give sig i kast med 3D-metalprint-området.

Debuten er sket på Storbritanniens førende messe for metalbearbejdning, Mach 2018, der til og med fredag den 13. april holdes i NEC Birmingham-messecentret.

I Danmark forhandles Matsuura-maskiner af Masentia A/S, Odense.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik