Teknovation Logo
robot

 
  • Grundfos´ kølemiddelpumper er standard på CNC-værktøjsmaskiner over det meste af kloden. Og med vækst i salget af maskiner, er der naturligt også vækst på netop dette marked.

13. marts 2018, kl. 13:39 

Øget maskinsalg driver Grundfos-vækst

Stærkt medvirkende til Grundfos´ hidtidige bedste resultat, der i 2017 udviser en organisk salgsvækst på 5,3 procent, er salget af kølemiddelpumper til værktøjsmaskinproducenterne globalt.


Med en omsætning på 25,6 milliarder kroner er regnskabsåret 2017 det stærkeste år nogensinde i Grundfos´ historie. Resultatet før skat og renter (EBIT) udgør 2,346 milliarder, hvilket svarer til 9,2 procent af omsætningen.

"Vi er meget tilfredse med resultatet. Det er den højeste omsætning i virksomhedens historie, vores salgsvækst har langt overskredet markedsudviklingen, og vi er godt på vej mod vores 2020-ambition om en EBIT på 10% eller derover," siger Grundfos-koncernchef Mads Nipper.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Salget er generelt stigende over det meste af kloden. Og derfor også i lande som Japan, Kina, Taiwan, Indien og Sydkorea, hvor Grundfos blandt andet er storleverandør af kølemiddelpumper til værktøjsmaskinindustrierne.

De europæiske markeder som Storbritannien, Spanien, Frankrig og flere østeuropæiske lande præsterer igen solid vækst. Det vigtige russiske marked retter sig efter flere års markant tilbagegang. I USA skabes der vækst under vanskelige markedsvilkår, og også Sydamerika leverer en vækst i salg og markedsandele trods udfordringer på det brasilianske marked.

"Vi har i løbet af året investeret betydelige ressourcer i at sikre vores konkurrenceevne. Vi har lanceret nye produkter, og vi har forstærket vores globale serviceforretning, hvilket forbedrer vores evne til at levere innovative serviceydelser af høj kvalitet til kunderne. Vi har en klar ambition om at tilbyde den bedste digitale kundeoplevelse og investerer derfor massivt i en bred vifte af digitale værktøjer og løsninger. Her arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at forstå, hvordan vi bedst kan skabe værdi via digitale løsninger, der samtidig styrker vores kerneforretning," forklarer koncernchefen.

"Vi har altid kunden i fokus, hvor vores tætte relationer skaber bedre løsninger og services. Det er vi meget taknemmelige for. Den tårnhøje loyalitet kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde at fastholde og fortjene tillid og respekt hos eksisterende og fremtidige kunder," fortæller Mads Nipper.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik