Teknovation Logo
robot

 
  • På dagen er der blandt andet indlæg om de aktuelle værktøjsstålsgenerationer, og hvilke egenskaber de får.

21. februar 2018, kl. 07:26 

Værktøjsstål-fokus og LEGO-besøg

Der er stadig plads 8. marts, når Foreningen for Materialer & Varmebehandling, FMV, ser nærmere på den seneste udvikling inden for værktøjsstål og udvalgte aspekter inden for varmebehandlingen af disse samt ikke mindst besøger LEGO.


FMV gør opmærksom på, at det nu er ved at være sidste chance for interesserede teknikere, konstruktører og ingeniører såvel som studerende, som arbejder med eller anvender værktøj fremstillet i værktøjsstål, da næste temadag holdes 8. marts på Hotel Propellen i Billund, hvor deltagerne også får desuden mulighed for et besøg hos LEGO System A/S.

Virksomhedsbesøget giver deltagerne mulighedhed for at se og høre om værktøjsteknologi og sprøjtestøbning i verdensklasse, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Baggrunden for arrangementet er værkstålenes stor betydning i en lang række industrielle fremstillingsprocesser fra skærende bearbejdning til fremstilling af støbte komponenter i plast og metal.

Én af årsagerne til dette forhold er, at værkstøjsstålene har høj materialemæssig performance og deraf ofte lange standtider, og væsentligt forhold er, at de potentielt besidder en række materialeegenskaber, der langt en ad vejen fremkaldes gennem varmebehandling.

Blandt oplægsholderne er Peter H. Gundel, Bodycote Varmebehandling A/S, der beretter om, hvorledes mål- og formændringer ved varmebehandlingsprocesser generelt ikke kan undgås, med tilgængæld kan styres og minimeres. Desuden fortæller han om, hvordan vakuumlodning kan anvendes til løsning af konstruktions- og designudfordringer i værktøjsemner.

Inden virksomhedsbesøget giver Ole Therkelsen fra LEGO System som den sidste oplægsholder et indblik i legetøjsgigantens komplicerede værktøjsteknologi til produktion af plastemner, samt firmaets tilgang til valg af værktøjsstål til anvendelse i sprøjtestøbeforme.

Der er tilmeldingsfrist den 27. februar - se hele programmet ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik