Teknovation Logo
robot

 
  • Ifølge Man Diesel & Turbos Maintinance Manager, Jesper Ladegaard, så foregik installationen af de aktuelle CNC-maskiner og integrationen af FPC-systemet i retningen af Plug-And-Play. Og med den medfølgende remote-service-ordning løstes diverse mindre udfordringer. 27. februar fortæller virksomheden mere om deres ønsker til aktuelle digitale IoT-teknologier.

12. januar 2018, kl. 08:19 

Visionært Backstage-møde

En af de mere interessante produktionsvirksomheder herhjemme lige nu, ikke mindst med hensyn til implementering af teknologi og digitale værktøj for optimering af produktionen, er Man Diesel & Turbo, som i februar er værter for et af Industrisamarbejdets Backstage-arrangementer.


Med Internet of Things, gerne forkortet IoT, som overordnet tema, åbner Man Diesel & Turbo den 27. februar dørene i København, når Industrisamarbejdet - En del af DI - besøger virksomheden og holder Backstage-arrangement, hvor indlægsholderne vil fortælle om deres erfaringer og muligheder med de aktuelle teknologier og digitale værktøj.

Sidste forår var Teknovation på besøg i produktionen på Teglholmen i København i forbindelse med en større installation af CNC-maskiner integreret med den seneste markedet kan byde på vedrørende brug af CNC-teknologi, robotter og monitorering af produktionsprocesser.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nærmere bestemt skyder to 30 tons fuldt fem-aksede CNC-bearbejdningscentre fra den tyske værktøjsmaskinproducent Heckert, kombineret og integreret med to Flexible Pallet Container-linjer, FPC, fra finske Fastems, nu omkring fem meter op i luften i produktionshallerne.

Med mulighed for overvågning af produktionssetuppet gennem netværksopkopling og fjernstyring af systemer byder løsningen også en IoT-vinkel, hvor mulighederne for fremtiden præsenterer sig i øjenhøjde for produktionsfolk på værktøjsgulvet.

Budskaberne ved Backstage-arrangementet handler nærmere bestemt om ”mulighederne for at træffe de rigtige beslutninger på baggrund af de data, der allerede er i virksomheden,” fremhæver arrangørerne fra Industrisamarbejdet.

Programmet for dagen inkluderer et indlæg fra virksomhedens Head Of Classification Business Engineering, Christian O. Rasmussen, og generelt vil det være muligt at høre om, hvilke muligheder virksomheden ser med aktuelle teknologier og få et indblik i Man Turbo & Diesels historie.

Blandt de eksterne branchefolk på oplægsholdersiden er repræsentanter fra Microsoft, der vil fortælle om muligheder ved brug af virksomhedens spændende Holo Lence Mixed Reality-teknologi, samt softwareværktøjet til opsamling af data i skyen Trendlog IO.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik