Teknovation Logo
robot

 
  • BITVA-døgnet på Comwell Korsør var en inspirerende oplevelse for deltagerne fra medlemsvirksomhederne. Her fortæller Emil Erichsen hvad der skal til for at krydse Stillehavet med eget skib. (Foto: John Steenfeldt-Jensen/Automatik & Proces)

14. november 2017, kl. 07:02 

Effektivt og belærende BITVA-døgn

9. til 10. november afviklede Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, sit årlige BITVA-døgn på Comwell Korsør, hvor deltagerne fik en både effektiv, sjov og belærende oplevelse.


Årets BITVA-døgn var et både effektivt, sjovt og belærende døgn, hvor en række stærke personligheder og foredragsholdere belyste forskellige tekniske, ledelsesmæssige, forretningsmæssige og alment dannende emner.

Overskriften ’Fra Damp til Digital – men i stenalderen mentalt’, dækkede over, at vi som mennesker og virksomheder kan konstatere, at udviklingen går hurtigere og hurtigere, og at vi kan koble maskiner sammen og få dem til at udføre operationer uden menneskelig indblanding. Men den menneskelige hjerne har ikke udviklet sig i de sidste 100.000 år, hvorfor vores handlemønstre ikke altid kun er styret af logik.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I et foredrag af den fra TV kendte Emil Erichsen hørte deltagerne på førstedagen om, hvad der skal til for at krydse Stillehavet i skib, blev informeret af Henning Dam om uddannelsen til industritekniker og de supportteams, der skal medvirke til at få flere lærlinge og elever, og fik en meget grundig indføring i, hvad Industrie 4.0 er og hvordan det fungerer af Festos digitaliseringsekspert, dr. Michael Hoffmeister.

Andendagen startede med et foredrag af hjerneforsker - og entertainer - Peter Lund Madsen, som på en ekstremt underholdende og samtidig seriøs måde fortalte om den menneskelige hjernes udvikling og de dilemmaer, det indebærer i en moderne digitaliseret verden, at den menneskelige hjerne stort set ikke har ændret sig de sidste 100.000 år.

Dagen sluttede med Jesper Buchs meget personlige fortælling om udviklingen af Just-Eat-konceptet, og om rejsen fra kælderkontor til milliardær – i med- og modgang.

jsj


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media