Teknovation Logo
robot

 
  • East Metal har sikret sig plads til Big Science Business Forum 2018 i København.

13. november 2017, kl. 07:09 

East Metal i 1. parket til milliard-marked

Investeringer for 75 milliarder kroner bliver præsenteret på Big Science Business Forum 2018 i København. En af de virksomheder, som kan få del i pengene som leverandører eller samarbejdspartnere til de store europæiske forskningsanlæg, er stålproducenten East Metal.


I Europa findes en stribe store forskningscentre, som for eksempel CERN i Schweiz, der undersøger universets fundamentale struktur. De kaldes Big Science-organisationer.

Ni af de største Big Science-organisationer planlægger at investerer et tocifret milliardbeløb i euro i de kommende fem år. Og dem kan danske virksomheder byde ind på, når verdens første Big Science Business Forum - BSBF2018 - løber af stablen i København den 26. til 28. februar 2018.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


En af de danske virksomheder, der allerede har fået foden indenfor, er stålproducenten East Metal A/S.

Virksomheden er leverandør af en 150 tons tung stålkonstruktion til European Spallation Source, ESS, der omfatter verdens mest kraftfulde lineære protonaccelerator, der er under opførsel i Lund, og har en samlet pris på cirka 13,5 milliarder kroner.

East Metal har gennem samarbejdet med ESS været i stand til at byde på udbud fra andre Big Science-organisationer som for eksempel CERN, ITER og ESRF, hvor virksomheden klarer sig bedre og bedre i udbudskonkurrencerne, fortæller firmaet marketingschef Erik Gammelgaard til DI Business.

Big Science-organisationerne vil på BSBF2018 præsentere investeringer i størrelsesordenen 10 milliarder euro, fortæller netværksleder Juliette Forneris fra BigScience.dk, der drives af Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet og fungerer som bindeleddet mellem europæiske Big Science-organisationer og danske virksomheder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media