Teknovation Logo
robot

 
  • AAU har blandt andet udmærket sig med tiltag inden for automatisering og effektelektronik. Et smartlap er blandt andet introduceret.

30. oktober 2017, kl. 07:01 

AAU Europas bedste ingeniøruniversitet

På den prestigefulde rangliste Best Global Universities Rankings, som U.S. News & World Report netop har offentliggjort, er Aalborg Universitet, AAU, det højest placerede universitet på ingeniørsiden i Europa.


AAU er således inden for ingeniørvidenskab sprunget fra en plads som nummer 18 til en flot ottendeplads blandt verdens universiteter.

Blandt andet overhaler universitetet nu amerikanske giganter som Stanford University og Georgia Tech, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og det giver samtidig en plads som det bedste ingeniørvidenskabelige universitet i Europa. En position som ikke mindst danske virksomheder nyder godt af, lyder det fra AAU.

AAU’s ledelse er begejstret over den flotte placering:

"Det er en god dag for AAU, og vi er selvfølgelig stolte over, at vores dygtige forskere og medarbejdere på ingeniørfeltet har sikret os denne fornemme placering. Derudover glæder mig at se, at vi også tager nogle gevaldige spring op ad listerne inden for andre fagområder. Det er et udtryk for den bevægelse vi er inde i, hvor vi i større grad markerer os positivt på den internationale scene," siger rektor Per Michael Johansen.

Det er ikke kun inden for ingeniørvidenskab, at AAU er i fremgang. På en lang række andre parametre forbedrer universitets sig markant.

Blandt andet er universitetet gået fra en plads som nummer 376 til 290 af verdens ca. 17.000 universiteter. Og også på områderne inden for IT, samfunds- og folkesundhedsvidenskab og klinisk medicin er der fremgang, konstaterer AAU.

Hos tre dekaner, der repræsenterer ingeniørvidenskaben på AAU, så er der naturligvis også glæde og stolthed dagen derpå:

"Det er et bevis på, at vi er blandt de bedste i verden, at vi har nogle stærke forskningsmiljøer, en stærk undervisningsmodel (PBL) og stærke samarbejdspartnere. Resultatet er også udtryk for et langt sejt træk, hvor AAU har arbejdet hårdt for at skabe en unik ingeniørprofil," siger dekan for det Ingeniør- og Natuvidenskabelige Fakultet, Mogens Rysholt Poulsen., og tilføjer:

"Med den flotte placering er det desuden min forventning, at vi kan tiltrække endnu flere stærke internationale profiler til vores i forvejen stærke forskningsmiljøer."

U.S. World News & World Report’s rangliste over verdens universiteter er den ældste og en af de mest betydningsfulde af sin slags, påpeger AAU.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media