21. marts 2024, kl. 08:08
Mens der generelt er et lille fald i den samlede indikator for erhververne, så fortsætter industrien med at stige, trukket op af fortsat stigende produktionsforventninger.
Hvis der skulle være nogle, der er lidt forvirrede, når de ser på den netop offentliggjorte samlede erhvervstillidsindikator fra Danmarks Statistik, så er det forståeligt.
Selv om den samlede forventning har et lille fald, så går det opad, hvis man isoleret ser på industriens forventninger, noterer Danmarks Statistik.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det skyldes dels, at ordrebeholdningen i mindre grad vurderes utilstrækkelig, og færre i industrien melder om for store færdigvarelagre, og samtidig er produktionsforventningerne fortsat opadgående for industrien.
Industriens fortsatte forventninger om fremgang trækker dermed opad i den samlede erhvervstillidsindikator, mens særligt byggeriet og detailhandel trækker ned.