Tættere bånd mellem skole og industri

• Af:
  
• John Nyberg

Tirsdagens aftale om folkeskolen baner vejen for en stærk, faglig folkeskole. Det er især gode elementer såsom en obligatorisk erhvervspraktik og en styrkelse af især matematikkompetencer blandt de mest fagligt udfordrede elever, som DI hilser velkommen, fortæller underdirektør Mikkel Haarder, uddannelse og forskning i DI:

"Der er blevet sat en ny, mere praktisk retning for folkeskolen med dagens aftale. Det er vi enormt glade for, og det er noget, vi har kaldt på længe. Den obligatoriske erhvervspraktik åbner en vigtig dør ind til erhvervslivet, så eleverne kan få en føling med, hvad de kan beskæftige sig med i fremtiden," siger Mikkel Haarder.

Han glæder sig også over et løft af især matematikkompetencer, som han finder kærkomment i forligsteksten. Matematik er en hel grundlæggende del af vores liv. Det handler om, at det gavner alle at forstå logikken i matematikken, konstaterer
Mikkel Haarder.

Desværre er det ikke alt, der er indenfor skiven, understreger han videre, og anfører, at DI har længe og indædt har kæmpet for at få teknologiforståelse på skoleskemaet som et obligatorisk fag. Med aftalen går man ikke hele vejen, og det ærgrer underdirektøren:

"Desværre har man valgt, at teknologiforståelse alene indføres som et valgfag – det vil sige for de allerede interesserede elever. Det ærgrer os. I DI har vi sammen med samtlige interessenter rundt om folkeskolen i årevis anbefalet at indføre teknologiforståelse som et obligatorisk fag allerede i indskolingen. Teknologiforståelse som et valgfag som aftalt her, vil skabe et uhensigtsmæssigt teknologisk A og B hold, og dermed med stor sandsynlighed føre til øget social ulighed og manglende digitale og teknologiske kompetencer i vores samfund," siger Mikkel Haarder.

Også med tilblivelsen af juniormesterlæren er der lidt vej i mål. For det giver rigtig god mening, at tilbyde mesterlæren til elever med udprægede vanskeligheder i skolen. Men vi mener, at de elever, der vil have godt af at komme lidt væk fra skolen, bør visiteres til det, så det ikke ender som den nemme udvej:

"Juniormesterlæren er et oplagt værktøj til at gøre de unge opmærksom på de faglærte muligheder. Det er helt centralt, at den danske folkeskole indrettes, så børn trives og har de bedste rammer for læring og faglighed. For der er børn i Danmark, som har brug for et alternativ til folkeskolens primært boglige undervisning - og der træder mange virksomheder til allerede i dag," siger Mikkel Haarder, og tilføjer:

"Det er vigtigt, at juniormesterlæren ikke bare bliver den lette udvej for en elev, der er kørt lidt træt i skolen. For et tilvalg af juniormesterlæren betyder også et fravalg af nogle andre muligheder. Det er man nødt til at være bevidst om, og det kræver en god, faglig vejledning af både elev og forældre. Det er nemlig afgørende, at folkeskolerne fortsat skal fokusere på at klæde eleverne på til alle de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der findes".