Teknovation Logo
robot

 
  • Celsa Steel Services medvirker til at spare 37 procent CO2-udledning i forhold til standardværdier ved opførslen af et fælleshus, der får et bruttoareal på 18.625 kvadratmeter og opføres i Københavns Sydhavn.

26. maj 2023, kl. 10:28 

Ansvarligt DGNB Platin-byggeri for Arbejdernes Landsbank

Når ambitionerne sigter mod DGNB platin skal materialerne under lup. Det har de været i armeringsprojektet ved AL-Huset ved Sluseholmen i Københavns Sydhavn.


Når Arbejdernes Landsbank bygger, bygger de ansvarligt. Derfor var der også i udbuddet krav til den maksimale mængde CO2 pr. tons stålarmering i den forespørgsel som landede hos Celsa Steel Service, fortæller firmaets salgs- og marketingchef Carsten Røjgaard:

”Vi mærker som producenter klart mere fokus på CO2 aftrykket i udbuddene nu end tidligere og blev faktisk i denne sag nævnt som en mulig armeringsleverandør, hvilket skyldes vores CO2 aftryk på bare 425 kg CO2e pr ton armering. Ser man samlet på en bygnings CO2 aftryk, er armering jo et oplagt sted at spare CO2 – man får fuld funktionalitet og mindre CO2, ved at vælge sin leverandør med omhu".

Bestillingerne til armeringerne lægges online i Celsas QR-program, så ordrestatus opdateres i et real time-vareflow, og bliver så effektivt som muligt, påpeges det. Projektet inkluderer flere former for armeringsprodukter fra Celsa Steel Service, herunder armeringsnet, klip og buk samt en del af firmaets Bamtec-rullearmering, som skal indgå i bundpladen under den arkitektoniske bygning.

I orojektet sigtes mod en DGNB platin-certificering, somm skal leveres fra Celsa Steel Service i Ølstykke. Armeringen er produceret ved energi fra vandkraft og bærer et CO2-aftryk på bare 425 kilogram CO2 pr. tons. Armeringen, der er af 100 procent genbrugsstål, ligger dermed langt under LCA Bygs standardværdier for armering på 683 kilogram CO2/tons. Dermed spares dermed 37 procent CO2 i forhold til disse standardværdier.

Fælleshuset får et bruttoareal på 18.625 kvadratmeter og opføres i Københavns Sydhavn. Huset har været under udvikling i to år og skal huse bankens stabsfunktioner fra København og Glostrup.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik