Teknovation Logo
robot

 
  • Messearrangøren har oplevet stor forhåndsinteresse for den 35. Control, og oplever i det hele taget, at måleteknik, kvalitetsstyring og kalibrering er inde i en væksttid i disse år.

24. marts 2023, kl. 08:42 

Control 2023 i en kvalitetsstyrings-væksttid

Når de førende udbydere inden for metrologiverdenen retter deres øjne mod Stuttgart i dagene 9. til 12. maj, så hænger det i høj grad sammen med, at der p.t. er stor vækst i behovet for dokumentation af producenternes leverede kvalitet, fremhæver arrangøreren Schall Messe.


Øverste messedirektør hos Control-arrangøreren Bettina Schall, Schall Messe, har I de seneste måneder oplevet en general opblomstring I interessen for messen på besøgssiden. Og det handler kun lidt om at det igen er muligt at træffes på internationale messer, men mere om, at der er stor opmærksomhed på kvalitetsdokumentation, der er et kerneområde på Control-messen, siger hun:

”Fra udstillere og samarbejdspartnere blandt besøgsgrupperne mærker vi ekstra stor interesse forud for årets messe. Det er min opfattelse, at arbejdet med kvalitetsstyring i disse år går meget fra en teoretisk fase, hvor det er muligt at fulddokumentere høj kvalitet, til også i praksis at levere fuld dokumentation på de enkelte produkter og emners kvalitet. Tilmed i et fuldautomatisk og ofte digitalt flow,” fortæller Bettina Schall, som naturligt glæder sig over den mere praksisnære interesse.

”Vi ser en markant større forhåndsinteresse på besøgssiden. Ikke alene for at besøge messen, men også for at deltage i de tilknyttede konferencer og symposier, som i år virker mere målrettede brugervirksomhederne end det ellers har været tilfældet de senere år. Der har det snarere været rettet mod forsknings- og udviklingsmiljøerne,” siger Bettina Schall.

De danske måleteknikere og kvalitetstyringsansvarlige inviteres allerede i april til messe, VTM Summit 2023 i Odense, den 25. til 28. april, hvor det gælder måleteknik til metalbearbejdning. Traditionen tro er der således også i år et samlet område, med branchens førende måleudbydere i forbindelse med VTM-messen, som er første mål, og siden følger så messen i Stuttgart, der ubestridt er verdens største for måleteknik, kvalitetsstyring og kalibrering.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik