Teknovation Logo
robot

 
  • Bladt Industries vil med Gluu blandt andet digitalisere centrale arbejdsrutiner inden for produktion og kvalitetsstyring, og derved styrke koncernens evne til at samarbejde digitalt, fremhæver virksomheden.

7. december 2022, kl. 15:18 

Bladt Industries vil styrke sit digitale fundament

Energi fra havvind står over for en kæmpe vækst i de kommende år. Og for at sikre klare og letforståelige digitale processer indgår Bladt Industries A/S nu et samarbejde med procesplatformen Gluu, som betyder, at Bladt Industries vil digitalisere centrale arbejdsrutiner indenfor blandt andet produktion og kvalitetsstyring, og derved styrke koncernens evne til at samarbejde digitalt i et forventet vækstmarked.


Selv om digitale platforme som eksempelvis Microsoft Teams i dag hjælper mange virksomheder med at få arbejde koordineret og udført online, så er det langt fra nok, når der skal sikres maksimal kontrol med arbejdsgange og processer, mener man hos Bladt Industries, der har derfor har indgået et samarbejde med den danske procesplatform Gluu.

Efter et stort arbejde med at etablere en klar governance omkring fælles, standardiserede processer, skal de nu gøres levende og tilgængelige for medarbejderne ved hjælp Gluu-procesplatform, som et centralt, digitalt samarbejds- og procesværktøj. 

"Én af forudsætningerne for, at vi lykkes med vores vækstplaner, er, at processer og systemer let kan skaleres," siger VP Strategi og IT hos Bladt Industries Kim Møller Sørensen, og uddyber:

"Vi skal kunne samarbejde om standardiserede processer på tværs af virksomheden uden det hele går op i onlinemøder og mails. Derfor har vi efter lang og grundig overvejelse valgt Gluu, fordi det bedre end nogen anden procesplatform på markedet kan gøre vores processer lettere at arbejde med for alle her hos Bladt. På denne måde kan hver medarbejder i hver rolle let overskue netop sine faste arbejdsaktiviteter. Samtidig får medarbejderne mulighed for online at komme med spørgsmål og ideer, så processerne hele tiden kan optimeres til den skiftende virkelighed, hver enkelt medarbejder befinder sig i".

Foruden at optimere procesfundamentet, så er Gluu også et godt supplement til eksemeplvis Microsoft Teams:

”Flere virksomheder har indset, at onlinemøder ikke alene kan sikre en mere robust drift. Medarbejderne skal også kunne samarbejde online omkring virksomhedens kritiske forretningsprocesser, uanset hvor arbejdet udføres henne.” siger Søren Pommer, stifter af Gluu.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik