Teknovation Logo
robot

 
  • Testkørslen blev også fulgt af en repræsentant fra leverandøren af sprøjteudstyret, Graco, hvis topmoderne udstyr gør påføring af 2-komponentmaling nemmere og giver brugerne detaljerede oplysninger for at sikre en nøjagtig blanding.

Teknovation nr. 9/2022

Forbedret brandbeskyttelse af stålbjælker

Den svenske industrilakeringsvirksomhed Ahnelövs har testet Teknos' næste generation af opskummende malingssystemer til brand- og korrosionsbeskyttelse.


Ahnelövs Industrimålning AB har længe været interesseret i yderligere udvikling af brandbeskyttende overfladebehandlingsprocesser til firmaets stålbjælker.

Derfor har de nu valgt at teste Teknos' seneste brand- og korrossionsbeskyttelsessystem til overfladebehandling af bjælker, døbt HENSOTHERM 920 KS, til formålet, fremhæver den finske malingsspecialist.

Bjælkerne er fremstillet af konstruktionsstål og anvendes til en udendørs balkon på et industrielt anlæg.

Med det valgte system anses stålet at kunne holde minimum 30 minutter under en brand, før opvarmningen runder 650 grader celsius, hvor stålkonstruktionerne oplever alvorligt tab af hårdhed og styrke.

Foruden de forbedrede brandegenskaber undgår brugerne den stærke lugt af opløsningsmidler under påføring, da der er tale om 100 procent tørstof.

Endelig er det med løsningen ikke længere nødvendigt at udføre malingsreparation hos slutkunden, hvilket giver stor merværdi og fremskynder byggeprocessen som helhed, konstateres det.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik