Teknovation Logo
robot

 
  • 3D-print af propelblade viser gode resultater på flere væsentlige parametre, fremhæver FORCE Technology.

24. november 2021, kl. 19:58 

Bemærkelsesværdig kvalitet af 3D-printede propelblade

3D-printede propelblade viser gode resultater på flere væsentlige parametre. Mindre oxidation, bedre mekaniske egenskaber og besparing på omkostninger er blot nogle af fordelene sammenlignet med afstøbning, lyder resultatet i FORCE Technology-undersøgelse.


I undersøgelsen sammenlignes ‘wire arc Additive Manufacturing’ (WAAM) med traditionel afstøbning.

Afstøbning er en metode, der har eksisteret i tusinder af år, hvor 3D-print betegnes som en ny teknologi.

På trods af dette er resultaterne med 3D-print meget overbevisende, fremhæver FORCE Technology.

WAAM har været kendt som en produktionsmetode siden 1920’erne, og nu anvendes den i kombination med CAD-filer og en robotarm, hvilket er helt nyt.

Metoden er, påpeger GTS-instituttet, der har satset stort på teknologien med udstyr på faciliteter ved Odense Port of Lindø, velegnet til storskala komponenter produceret af en robotarm. Dette betyder, at komponenternes størrelse ikke er begrænset af plads, men af robottens rækkevidde.

Ud over de betydelige fordele i forhold til kvaliteten, så er 3D-print også et omkostningseffektivt alternativ til afstøbning, fremhæves det.

For når metoden anvendes i en produktion, behøver brugern eksempelvis ikke producere og vedligeholde en støbeform. Den er opbevaret digitalt. Og ud over, at det er omkostningsbesparende, så giver det også en langt højere frihed til at designe emner.

Endelig så optimerer 3D-print brugen af ressourcer og materialer, og i mange tilfælde er det også muligt at genanvende materialerne i sin produktion, konsterer FORCE Technology.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik