Teknovation Logo
robot

 
  • Arrangementet blev afholdt under de højeste '2G'-sikkerhedsforhold, hvilket betød, at kun dem, der var fuldt vaccineret mod eller kommet sig over Covid-19, fik lov til at deltage.

23. november 2021, kl. 15:32 

Næsten 18.000 forbi i Frankfurt

Årets store 3D-print-begivenhed Formnext i Frankfurt samlede i sidste uge AM-sektoren og markerede en nystart trods Covid-19-pandemiens stadige påvirkning, fremhæver arrangørene fra Mesago Messe Frankfurt.


Formnext 2021 bød på imponerende udstillertal med mere end 600 udstillere fra 36 lande, og på besøgssiden nåede 17.859 fagfolk fra 76 nationer forbi messen, der har udviklet sig til verdens fremmeste messebegivenhed inden for 3D-printindustrien.

Arrangementet foregik i tre niveauer med udstillingshallerne 11, 12.0 og 12.1 i det centraltbeliggende Frankfurter Messe-udstillingsområde og bød på et samlet gulvareal på 30.000 kvadratmeter.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Formnext har igen vist sig at være årets højdepunkt for AM-branchen. Efter de betydelige udfordringer, vi stod over for sidste år, overgik både antallet af fremmødte udstillere og besøgende i år vores forventninger,” udtaler Formnext Vice President hos arrangøren Mesago Messe Frankfurt, Sascha F. Wenzler, og fortsætter:

"Messen har endnu en gang vist, hvor vigtig Formnext og ansigt-til-ansigt-møder genrelt er for denne innovative industri, der udvikler teknologier i et hurtigt tempo og er ivrig efter at dele disse med investorer, partnere og kunder. Det var tydeligt, at Formnext 2021 blev vel modtaget af hele branchen".

Messen er dog ikke helt overstået endnu. For dem, der ikke var i stand til at deltage i messen på grund af rejserestriktioner eller den aktuelle situation, har arrangørene stablet Formnext Digital Days på benene den 30. november og den 1. december.

"Efter fire succesfulde dage på Formnext 2021 i Frankfurt, ser vi nu frem til at udvide messen og komme i kontakt med vores kunder også digitalt med Formnext Digital Days i år," udtaler Head of Product Management Additive Manufacturing hos Trumpf, Damien Buchbinder, ifølge arrangørene.

Den næste Formnext-messe finder sted i Frankfurt fra den 15. til 18. november 2022.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik