Teknovation Logo
robot

 
  • EnvisionTEC blev grundlagt af i 2002 af den libanesiske emigrant Al Siblani, der opfandt en tilgang til 3D-print med fotopolymeriseringsteknologi. Siden er en række produktionsplatforme udviklet på basis heraf.

18. januar 2021, kl. 14:26 

Desktop Metal opkøber EnvisionTEC

Den amerikanske producent af 3D-metalprintere Desktop Metal står til at opkøbe 3D-printerproducenten EnvisionTEC for i omegnen af to milliarder kroner.


Med opkøbet af EnvisionTEC får Desktop Metal, der har udviklet 3D-metalprint-teknologien Bound Metal Deposition, BMD, nu tilgang til 3D-printteknologi med fotopolymermetoden Digital Light Processing, DLP.

Og i forbindelse med sammenlægningen af de to virksomheder fremhæver Desktop Metal ambitioner om fremadrettet at levere en komplet portefølje af AM-platforme til fremstilling af slutbrugerprodukter inden for metal-, kompost- og polymeremmer (EnvisionTec byder ind med produkter på de to sidste områder). 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Dertil betyder opkøbet, at desktop Metal mere end fordobler størrelsen af det globale distributionsnetværk og øger dets geografiske salgskapacitet til 68 lande rundt om i verden.

På teknologisiden fremhæves endvidere muligheder for yderligere satsninger inden for bioprintapplikationer, såvel som fremstilling af støbeforme med digital teknologi.

Om sidstnævnte fremhæver Desktop Metal mulighederne med EnvisionTEC's produktplatform for 3D-print med industrirobotter (RAM-systemer) i industriel skala.

Disse RAM-systemer kan, ifølge producenten, erhverves til i omegnen af en fjerdedel af prisen i forhold til langsommere, ældre alternativer. De benytter patenteret teknologi til at producere formkerner og støbemønstre til støberiapplikationer ved hjælp af enten akryl eller kvartssand.

Desktop Metal ønsker at forbedre denne platforms ydeevne væsentligt ved hjælp af virksomhedens Single Pass Jetting-printteknologi, påpeges det.

Desktop Metal forhandles af Protech Danmark ApS. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik