Teknovation Logo
robot

 
  • Medarbejderne hos Pers er klar til at sælge kemiske produkter til overfladebehandling fra Haug Chemie. (Foto: Pers Group)

23. november 2020, kl. 11:38 

Haug Chemie hos Pers

Pers Group i Vejle har indgået kontrakt med Haug Chemie GmbH, der har hovedsæde i tyske Sinsheim. Pers bliver nordisk samarbejdspartner og distributør med lokalt test- og rådgivningscenter.


Der er forventninger til Haug Chemis produktserie under ESKA-brandet hos Pers, som skal servicere industrien med kemiske produkter til overfladebehandling fra Haug Chemie, oplyser direktør Torben Pers.

Pers kan nu kalde sig totalleverandør inden for kemiske overfladebehandlingsprocesser før og efter for eksempel lakering, da ESKA-produktserien fint supplerer Vejle-firmaets egen produktlinje inden for industriel overfladebehandling.

Hos Haug Chemie er der over 14.000 recepter, hvoraf de 100 recepter er inden for blandt andet jernfosfatering, aflakering, kromfri overfladebehandling af aluminium, samt fortynder og affedtningsmidler, og alle bliver tilgængelige i Vejle.

Udvidelsen medfører også, at der skal ansættes flere folk til at servicerer kunder på nordisk plan, og Torben Pers forventer at øge omsætningen med et tocifret millionbeløb de kommende år.

jn


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik