Teknovation Logo
robot

 
  • EFD Inductions seneste generation, Minac er en alt-i-en-induktionsløsning forberedt på fremtiden, fremhæver producenten.

14. februar 2020, kl. 07:04 

EFD klar med Generation Minac

EFD Induction har altid bestræb sig på være på forkant med den teknologiske udvikling, og med det fuldt digitale kontrolsystem, Generation Minac, er virksomheden forberedt på fremtiden, fremhæves det.


EFD Induction lancerer sin Minac-generation, der er forberedt til Industrie 4.0, og byder på mulighed for adgang til realtidsdata, fjernservice og flere måder at udføre diagnosticering og fejlfinding på, samt et fuldt digitalt kontrolsystem.

Således er Minac forberedt på udvikling inden for avanceret analyse og forudsigelig vedligehold, tilstandsovervågning og alarmering, automatisering og realtidsdata, maskinlæring, fjerntjeneste og udvidet virkelighed.  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Kontrolsystemet vil sikre Minac en forlænget levetid gennem EFD´s avancerede audits og fejlfinding. Forbedret og udvidet diagnostik vil beskytte mod uventede omkostninger.

Med en 10 tommer kapacitiv berøringsfølsom farveskærm og mand-maskine-interface giver Minac nem adgang til alle systemfunktioner, hvilket letter en hurtig opsætning og giver operatøren fuld kontrol over induktionsparametrene til varmeprocesserne, fremhæver EFD.

Minac er et mobilt alt-i-en-induktionssystem til opvarmning af praktisk talt ethvert elektrisk ledende materiale. Det er ideelt til job så forskellige som lodning, krympesamling, hærdning, varmebehandling og varmretning med videre. Løsningen kan udstyres med forskellige spoler og spolefiksturer, enkelt eller dobbelt effektudgang, fleksible kabler og lukkede eller separate kølesystemer med mere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik