Teknovation Logo
robot

 
  • Forbundsformand Claus Jensen ser frem til at møde medlemmerne i tætte cykeldragter, når Dansk Metal er blandt sponsorerne ved Tour de France-starten i Danmark i 2021.

24. januar 2020, kl. 10:48 

Metal-sponsorat ved dansk Tour-start

I 2021 skal Tour de France indledes i Danmark. Og det bliver blandt andet med Dansk Metal blandt sponsorerne, oplyser fagforbundet, der blandt andet organiserer landets cykelmekanikere.


Dansk Metal meddeler, at man har tegnet et sponsorat i forbindelse med Tour de France-starten i Danmark næste år.

Forbundsformand Claus Jensen ser sponsoratet som en oplagt mulighed for at kombinere cykelmekanikernes stolte faglighed med den folkefest der venter, når touren krydser Danmark, og peger på, at det at konkurrere i et cykelløb som Tour de France har meget til fælles med fagbevægelsens DNA.

Værdier som mod og sammenhold, gearet med egenskaber som dedikation og enorm viljestyrke. Det er det, der gør, at ét hold trækker i samme retning mod sejr. Det er det samme fundament, som fagbevægelsen står på, påpeges det i forbindelse med offentliggørelsen af sponsoratet.

I samspil med Tour de France vil Dansk Metal også hylde den danske cykeltradition og de medlemmer, der holder traditionen kørende; cykelmekanikerne. Et andet faktum er at Dansk Metal i en årrække har arbejdet for at koble motion sammen med et sundt arbejdsliv. Det arbejde forsætter selvfølgelig, når Touren gæster Danmark. understreges det.

Dansk Metals engagement i den danske del af touren får flere udtryk. Vi-cykler-til-arbejde-kampagner, der bliver mulighed for medlemmer at cykle med på de professionelle ruter, ligesom cykling bliver en del af Metals familieferie-koncept.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik