Teknovation Logo
robot

 
  • Forskningen har vist, at EHLA-processen er i stand til pålideligt at fremstille belægninger med forskellige materialekombinationer på konventionelle bremseskiver fremstillet af støbejern, fremhæver Fraumhofer-forskerne.

3. september 2019, kl. 15:56 

Innovativ AM-proces til coating af bremseskiver

Det tyske Fraunhofer-institut har videreudviklet en AM-proces til en coatingproces, døbt EHLA, der eksempelvis kan yde effektiv beskyttelse på bremseskiver, med mindskning af slid og små løse partikler til følge, under brug, fremhæves det.


Forskere ved Fraunhofer Institute for Laser Technology har udviklet en metode til bedre beskyttelse af traditionelt fremstillede bremseskiver, døbt Extreme High-speed Laser Material Deposition, forkortet EHLA.

Disse er typisk fremstillet af støbejern indeholdende grafit. Fordelen ved det aktuelle materialevalg ligger ikke mindst den gode varmeledningsevne kombineret med en relativt lav pris.

”Med konventionelle metoder er det meget vanskeligt at belægge bremseskiver, fordi de skal modstå så store belastninger, og er underlagt økonomiske og miljømæssige hensyn," siger Leader of Productivity & System Technology i Laser Material Deposition-gruppen hos Fraunhofer ILT, Thomas Schopphoven, og fortsætter:

"Med EHLA er det nu muligt at påføre coatings, der samtidig skaber en metallurgisk binding med basismaterialet og derfor hæfter meget stærkt. I modsætning til konventionelle belægninger sker ikke samme materialeforfald.”

Et system til brug i masseproduktion herunder en særlig slibeproces til efterbearbejdning af emnerne, er i øjeblikket under opførelse hos det Aachen-baserede firma HPL Technologies, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik