Teknovation Logo
robot

 
  • Lemvigh-Müller fremhæver, at man med den nyoprettede stilling til Anders Voldsgaard Clausen, har hentet en erfaren kommerciel profil fra Hempel til det regionale stålsalg.

17. juni 2019, kl. 09:46 

Anders Voldsgaard Clausen hentet til Lemvigh-Müller

Lemvigh-Müller meddeler, at Anders Voldsgaard Clausen, 41 år, er hentet til virksomheden fra Hempel, og har sat sig i stolen som ansvarlig for det regionale stålsalg samt salg af rustfri stål.


Anders Voldsgaard Clausen får nu ansvaret for det ene af tre overordnede segmenter i Lemvigh-Müllers stålsalg, idet han er hentet til en nyoprettet stililng som ansvarlig for det regionale stålsalg samt salg af rustfrit stål.

Han er uddannet cand.merc. fra CBS og har senest været otte år hos malingsleverandøren Hempel, hvor han som Group Director havde ansvar for virksomhedens vindmøllesegment. Tidligere har han arbejdet hos Siemens Wind Power og MT Højgaard.

Anders Voldsgaard Clausen kommer således med kommerciel tæft og holistisk forretningsforståelse og skal hos Lemvigh-Müller være med til at udvikle salget af stål og rustfrit stål, blandt andet ved at virksomheden differentierer sig i markedet og skabe værdi for kunderne – ud over at have de rigtige produkter på hylderne, fremhæver Lemvigh-Müller.

Privat bor han i Humlebæk med sin kone og to børn.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik