Teknovation Logo
robot

 
  • Gør dygtigere lærlinge endnu dygtigere, opfordrer Industriens Uddannelser.

6. juni 2019, kl. 07:43 

Gør dygtige lærlinge endnu dygtigere

Virksomheder med talentfulde lærlinge, som gerne vil underbygge og styrke deres talent kan benytte sig af materialet ’Udvikling af oplæringen for lærlinge på talentsporet’, fremhæver Industriens Uddannelser.


’Udvikling af oplæringen for lærlinge på talentsporet’, er et aktuelt materiale fra Industriens Uddannelser.

Materialet er udviklet på baggrund af et forskningsprojekt. I projektet er undersøgt, hvilke forhold i oplæringen på virksomheden, der er med til at gøre dygtige lærlinge endnu dygtigere.

En af projektets konklusioner er, at talentfulde lærlinge har en stærk såkaldt fagidentitet, som er karakteriseret ved følgende: Man er højt fagligt kvalificeret. Man søger faglige udfordringer. Man stiller krav til arbejdets kvalificeringsmuligheder, alsidighed og kompleksitet. Man vil fortsætte og evt. videreuddanne sig inden for sit fag.

Som oplæringsvirksomhed er der forskellige ting mankan gøre for at støtte udviklingen af lærlingens fagidentitet. Det kan for eksempel være at give lærlingen ansvar for at planlægge og gennemføre opgaverne, anfører Industriens Uddannelser.

Af materialet fremgår det også, at det er vigtigt, at virksomheden er opmærksom på kommunikation med lærlingen, hvordan oplæringen organiseres, og at hierarkiet i virksomheden giver plads til lærlingen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik