Teknovation Logo
robot

 
  • Axalta slår et slag for sine seneste flydende lakker, der er udviklet med optimerede miljøhensyn, påpeger producenten.

14. december 2018, kl. 07:02 

Mere miljøvenlige flydende lakker

Axaltas division for flydende lakker meddeler, at man vil styrke porteføljen i en række industrielle kernesegmenter med et mere miljøansvarligt laksortiment, med blandt andet VOC-fri produkter og produkter med lavt VOC-indhold. 


Axalta føjer nu flere miljømæssigt mere ansvarlige lakker, herunder VOC-fri og vandbårne produkter med lavt VOC-indhold, til sin Industrial Liquid Coatings-portefølje. De tilføjne produkter er: Corroless VOC Primer, High Performance 2K Waterbased Epoxy Primer, PercoHyd 433 2K WB Structuretoplak, og PercoTop CS306, Chrome VI-fri 2KWash Primer.

Uanset om det gælder automobilemner eller generelle industrielle applikationer, er alle Axaltas industrielle, flydende lakker designet til at opfylde de krævende specifikationer fra kunder, industri og offentlige institutioner, fremhæver koncernen.

Dr. Koen Linsen, Axaltas Product Manager, og ansvarlig for firmaets Industrial Coatings-aktiviteteri Europa, Mellemøsten og Afrika, EMEA, forklarer:

"Vi stræber konstant efter at finde balancen mellem en fantastisk, holdbar lak og de mange andre krav, der stilles til den. Med indførelsen af disse nye produkter, ved vi, at vores kunder og slutbrugere får miljø-ansvarlige lakker, der leverer perfekte resultater."

2K Waterbased Epoxy Primer er en VOC-fri lak, som er designet til at levere korrosionsbeskyttelse – og har bestået test med mere end 1.000 timer i saltspray. Den kan dækkes med Axaltas vandbaserede toplakker efter bare 30 minutter ved stuetemperatur, hvilket optimerer gennemløbshastigheden og energiomkostningerne. Takket være dens fremragende fyldningsegenskaber anbefaler producenten den til brug på blæst stål. Primeren er utroligt let at anvende og løber ikke. Delene kan samles efter en tørretid på 24 timer og sprøjtepistolerne skal blot rengøres med vand.

PercoHyd433 2K WaterborneStructure Topcoat er baseret på en 2K vandbåren struktureret toplak, og leverer en jævn, homogen struktureffekt, så den i følge producenten kan bruges på alle PercoTop og PercoHyd primere og fyldere. Den har et lavt VOC-indhold, der ligger under 240gram/liter. Delene kan håndteres efter blot tre timer og samles efter 16 timer. PercoHyd433 fås i alle RAL-farver.

PercoTopCS306 Chrome VI-free 2K Wash Primer er en kromfri primer er udviklet til brug på en række metalliske underlag, inklusive rustfrit stål og slebet aluminium. Den leverer korrosionsbeskyttelse og kan dækkes med PercoTopfiller, fremhæver Axalta.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik