Teknovation Logo
robot

 
  • Praktik i udlandet vokser fortsat blandt elever på erhvervsuddannelserne.

30. oktober 2018, kl. 15:39 

Flere på internationalt ophold

Stadig flere elever på erhvervsuddannelserne benytter sig af muligheden for praktik i udlandet under deres uddannelse.


I 2017 valgte 1.601 elever fra erhvervsuddannelserne at dygtiggøre sig i udlandet gennem et internationalt praktikophold gennem PIU-ordningen.

Det er en stigning på 5,5 procent sammenlignet med 2016, hvor 1.518 elever var af sted. 

På enkelte fagområder er antallet af elever i udlandspraktik dog faldende. Det gælder blandt andet inden for hotel- og restaurantuddannelserne, hvor gode muligheder for praktikplads i Danmark får flere til at blive hjemme.

Størstedelen af eleverne er af sted mellem 3 og 12 måneder, men mere end 20 procent vælger længere ophold og i mange tilfælde at tage hele den praktiske del af erhvervsuddannelsen i udlandet og kun deltage i skoleundervisningen i Danmark.

Tyskland er fortsat det land, som modtager langt flest elever i praktik.Den store interesse for Tyskland hænger blandt andet sammen med en høj efterspørgsel på elever blandt tyske virksomheder samt en lang og solid tradition for at oplære elever.

Ud over Tyskland er de mest populære destinationer primært nordiske og engelsktalende lande, herunder også en række lande uden for Europa.

De aktuelle tal kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, der administrerer tilskud til praktik i udlandet gennem PIU-ordningen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik