Teknovation Logo
robot

 
  • Et innovationscenter for Produktionsteknologi skal i 2019 og 2020 arbejde for brug af avanceret produktionsteknologi, der kan skabe flere produkter, med færre fejl, billigere og hurtigere.

19. september 2018, kl. 15:34 

Fremtidens danske videnbrobyggere

17 operatører af nationale innovationsnetværk vil fra december 2018 og frem til udgangen af 2020 bidrage til at gøre danske virksomheder mere innovative og konkurrencedygtige, nationalt såvel som internationalt.


Blandt 23 ansøgere har Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i dag sendt bevillinger for 190 millioner kroner til 17 operatører af landsdækkende innovationsnetværk inden for områder, hvor Danmark har væsentlige forsknings-og erhvervsmæssige styrkepositioner.

For at øge brugen af forskningsbaseret viden i erhvervslivet og den offentlige sektor, medvirker innovationsnetværkene sammen med de førende forskere til i fællesskab at udnytte mulighederne i nye teknologiske landevindinger og bidrage til vækst og værdi for samfundet.

De 17 innovationsnetværk i vil i perioden 2019 til 2020 understøtte innovationen inden for områder som Produktionsteknologi, Miljø, Fødevarer, Informations- og kommunikationsteknologi, Oplevelsesøkonomi og turisme, Materialer og Design, Energi, Byggeri, Sundhed, Life Science og Transport.

Undervejs i bedømmelsesforløbet har der været offentlig adgang til alle 23 ansøgninger, for at give interesserede mulighed for at kommentere konstruktivt på ansøgningerne. Mere end 700 kommentarer fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, regioner, kommuner, ministerier, branche- og erhvervsorganisationer og privatpersoner bidrog.

De 17 udvalgte operatører er som følger: Lifestyle & Design Cluster (Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT), Danish HealthTech (Foreningen Welfare Tech), Innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk (Plast Center Danmark), Inno-Sec - Innovationsnetværket for Sikkerhed (Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec), Innovationsnetværket for Miljøteknologi (CLEAN), Energy Innovation Cluster (Fonden Offshore Center Danmark), RoboCluster (Syddansk Universitet), Biopeople - Innovationsnetværket for bio- og life science (Københavns Universitet), InBiom (Agro Business Park), MADE – (Foreningen MADE), InnoBYG - Innovationsnetværket for Bæredygtigt Byggeri (Teknologisk Institut), Innovationsnetværket Smart Energy (CLEAN), INVIO (Aalborg Universitet), Innovationsnetværk for Smart Urbanisering (Gate 21), Danish Food Innovation (Agro Business Park), Transportens Innovationsnetværk (TINV) (Europas Maritime Udviklingscenter) samt InfinIT - Innovationsnetværk for IT (Aalborg Universitet)


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik