Teknovation Logo
robot

 
  • Med 3D-metalprint, som metoden i dag bliver kaldt, giver brugerne mulighed for at producere emner med indbyggede funktioner, og som samtidig er vægtmæssigt lettere. Det er blandt andet muligt at indbygge kølekanaler i emnet, ventilblokken kan opbygges med kanaler på kryds og tværs, og værktøjet til plaststøbning kan opbygges med kølekanaler, sådan at varmen let og hurtigt kan gennes væk fra emnet. SLM Solutions har tre maskiner på programmet, hvoraf flagskibet hedder SLM 500. Den er bygget med fire lasere, der kan overlappe hinanden. Det er der ikke andre 3D-metalprintere på markedet, der kan, fremhæver virksomheden. Egenskaben med overlap betyder, at maskinen kan producere store emner. Antallet af lasere sikrer, at hastigheden er høj.

6. august 2018, kl. 14:08 

Åbent hus hos SLM Solutions

Den Lübeck-baserede producent af 3D-metalprintere, SLM Solutions, ønsker at give branchefolk et særligt indblik i produktionen af virksomhedens maskiner i en nyligt åbnet fabrik med 360 medarbejdere ved et åbent hus-arrangement 25. august.


Tyske SLM Solutions, der er blandt verdens fremmeste producenter af 3D-metalprintere, holder 25. august åbent hus for interesserede branchefolk i firmaets nye fabrik, der åbnede ved hovedkvarteret i Lübech-Genin i maj.

Arrangementet, der således løber af stablen ikke lang syd for den danske grænse, vil give de besøgende et indblik i, hvordan High-End-maskiner til 3D-metalprint produceres, hvordan produktionsprocesserne foregår med eksempler på liveproduktion samt give interesserede de baggrundsoplysninger, de søger svar på, understreges det.

Eventet er starter klokken 12.00 og løber til klokken 16.00, og musik og andre festligheder vil ligeledes være en del af begivenheden, fremhæver arrangørerne.

SLM Solutions har produceret 3D-metalprintere siden 2001 med Additive Manufacturing-teknologien SLM, der står for Selective Laser Melting. Firmaets maskiner, der i Danmark forhandles af Flextek A/S, kan arbejde i titanium-, rustfrit stål-, aluminium-, kobolt/krom- og nikkellegeringer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik