Teknovation Logo
robot

 
  • Brian Nyvang Legarth har aktuelt forsvaret sin doktorafhandling, der stiller skarpt på hemmeligheden bag materialers brud og revner.

21. juni 2018, kl. 07:01 

DTU-afhandling om brud og revner

Lektor Brian Nyvang Legarth, DTU Mekanik, er nu tillige blevet doktor efter at have forsvaret sin doktorafhandling. Det er en foreløbig kulmination på en mangeårig fascination af og fordybelse i 'anisotrope materialers ikke-lineære opførsel', som er en del af afhandlingens titel.


Lektor Brian Nyvang Legarth er nu tillige blevet doktor ved DTU, hvor han har forsvaret sin doktorafhandling, hvori han samler op på sine studier af, hvor og hvornår materialer går i stykker, og ikke mindst hvordan skader, som eksempelvis en revne, udvikler sig.

Nogle materialers opførsel er sværere at forudsige end andre, hvilket blandt andet er tilfældet for de anisotrope materialer. Det er særlige materialer med forskellige egenskaber i forskellige retninger. Anisotrope materialer kan eksempelvis lettere revne i én retning frem for i en anden. Det kan være metaller, plast eller forskellige kompositmaterialer.  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Populært udtrykt er anisotrope materialer uforudsigelige og gemmer på flere hemmeligheder modsat isotrope materialer, der opfører sig mere forudsigeligt - og kedsommeligt - hvis man er en forsker med Brian Nyvang Legarths temperament.

Brian Nyvang Legarths forskning er i sin essens grundvidenskabelig med en længere tidshorisont. Men han lægger i DTU’s ånd stor vægt på et teknologisk sigte, der stræber efter nytte og anvendelsesmuligheder. Og viden om de anisotrope materialers opførsel rækker ud mod alle ingeniører og virksomheder i den mekaniske højteknologiske industri – ikke mindst skibs- og vindmølleindustrien samt flyindustrien, hvor belastningerne på materialerne er gigantiske, og konsekvenserne af en skade kan være fatale. Men også ved mindre kritiske scenarier, hvor det måske mere er et økonomisk spørgsmål, kan resultaterne anvendes.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik