Teknovation Logo
robot

 
  • NextSense-produktprogrammet er udbredt i særlig automobil-, tog-, fly- og aerospaceindustrierne inden for berøringsfri opmåling og overfladeinspektion.

7. juni 2018, kl. 08:14 

NextSense overtaget af Hexagon

Østrigske NextSense er blevet opkøbt af Hexagon AB, som derved udvider produktprogrammet inden for berøringsfri opmåling og overfladeinspektion.


Hexagon AB, der er hjemhørende i Sverige, tæller produktionsenheder over det meste af verden, særligt inden for målemaskiner og tilhørende udstyr.

I de senere år er produktprogrammet blevet tilføjet flere løsninger inden for optisk metrologi og optiske målemaskiner fra de eksisterende fabrikater. Nu har virksomheden imidlertid afsluttet akvisitionen af østrigske NextSense, som siden 2007 har gjort sig i løsninger til beøringsfri opmåling og overfladeinspektion i primært automobil-, tog-, fly- og aerospaceindustrierne. 

NextSense, der har hovedsæde i Grax, beskæftiger ved overtagelsen godt 80 medarbejdere, der fremstiller forskellige måleteknologiske løsninger, hvori også indgår skanne- og tilteløsninger, så man fleksibelt kan anvende udstyret ved selv større og krumme emner.

Algoritmerne i NextSense analyserer på de indskannede data og skaber et realtime-billede af eksempelvis en given overflade, fremhæver CEO Ola Rollén, Hexagon.

Det er netop et område, som Hexagon mangler i sit hidtidige program, og derfor passer NextSense godt ind i Hexagon-porteføljen, da man på mange andre fronter allerede supporterer netop automobil-, tog-, fly- og aerospaceindustrierne såvel som en række øvrige brancher, understreger Ola Rollén.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik