Teknovation Logo
robot

 
  • Før overfladebehandlingen blev alle tankene vasket ned, oplyser UniPiSe.

23. april 2018, kl. 15:22 

Forbehandling af flotationstanke

Ved vedligehold af tanke, der er udsat for et hårdt omgivende miljø, er overfladebehandling en udfordring. I Teknos aktuelle nyhedsbrev beskrives vedligehold hos Statoil, der har norske UniPiSe AS på opgaven med både ind- og udvendig overfladebehandling af offshore/onshore-rørledninger.


Enhver, der har været i branchen i nogle år, kender til problemet med effektiv bekæmpelse af korrosion i tanke.

Inden for shipping har rederne altid kæmpet med forskellige krav til pålidelighed – fra lasttanke til kemikalietanke og bulkskibe. I branchen ser man store og små tanke til opbevaring af kemikalier og aggressive produkter, som "æder" overfladebehandlingen. I olie- og gasbranchen til havs har man tilsvarende mange typer opbevarings- og tryktanke, der udsættes for ydre belastninger samt store mængder væske, såsom mudder, olie, korrosionshæmmere, kølevand og så videre.

Statoil har prioriteret på et af sine anlæg, hvor flotationstanke udsættes for betydelige belastninger, og det er nødvendigt at udføre inspektion og omfattende vedligeholdelse hyppigere end for andre tanke.

Samarbejdspartneren er norske UniPiSe AS, hvor Rolf Wingsternes, Marketing/R&D Manager, og Carsten Færøy, Technical Manager, har arbejdet med epoxy og laminatoverfladebehandlinger i mange år. I dag har virksomheden vokset sig stor på området for indvendig og udvendig overfladebehandling af offshore/onshore-rørledninger. Virksomheden samarbejder nu med den finske virksomhed Teknos Oy, som er en overfladebehandlingsvirksomhed med produktion over hele verden.

For Statoil påføres et lag epoxygrunder og fem lag epoxy med to lag laminat undervejs med en samlet lagtykkelse på cirka 3 millimeter. Det var helt klart krævende at rulle laminatet i overfladebehandlingen nogle steder, men generelt fik man et godt resultat over alt i tanken.

Statoil vil nu følge op ved at inspicere tanken, og der er flere tanke på deres 50 anlæg, som har de samme udfordringer, oplyses det i nyhedsbrevet fra Teknos.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik