Teknovation Logo
robot

 
  • Bogen bestræber sig på at afdække de væsentligste og mest kritiske områder og forhold for alle, der designer rustfrit udstyr og fremstiller det.

16. april 2018, kl. 10:17 

Rustfrit stål-bogserie fuldendt

Med den fjerde bog forfattet af Claus Qvist Jessen, fuldender Damstahl nu rækken af bøger om muligheder og fakta om rustfrit stål.


Damstahl oplyser, at bogen "Rustfrit stål - håndbog for nysgerrige" nu er tilgængelig. Den kan anvendes som et opslagsværk såvel som teknisk som kommercielt - og byder på alt fra 'munter' metallurgi til 'smidig' svejsbarhed, fremhæver virksomheden.

Målet er, at det ikke være kedeligt at læse om et ellers strømlinet produkt som rustfrit stål. Faktisk kan det være underholdende, samtidig med, at det er lærerigt og hjælper læserne med at tage bedre forretningsbeslutninger, påpeger Claus Qvist Jessen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Jeg tror, man lærer bedre, når stoffet præsenteres levende. Derfor suppleres teksten gennem hele bogen med forklarende fotos og tabeller," siger han.

Damstahl har allerede udgivet tre bøger. Den aktuelle udgivelse er ikke en fortsættelse af de tre første bøger, men er fra Damstahls side tænkt som et opslagsværk, hvor man hurtigt finder svar på de mere dagligdags spørgsmål.

Claus Qvist Jessen, der ikke bare er denne bogs forfatter, men også har bidraget med sin pen til de tidligere Damstahl-udgivelser. Forfatteren har således flere års erfaring som underviser både i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner.

"Indholdet i vores nye håndbog indgår som naturligt pensum på mine seminarer og kurser. Den er skabt til at stå på ethvert maskinværksted og i enhver fabrik, så man hurtigt kan finde svar på sine spørgsmål," siger Claus Qvist Jessen.

"Med vores fjerde bog fuldender vi vores trilogi," udtaler koncerndirektør hos Damstahl, Mikael Sthaalros, med et glimt i øjet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media