Teknovation Logo
robot

 
  • DI´s administrerende direktør, Karsten Dybvad, er enig i at det er vigtigt, at alle arbejdsdygtige mennesker i Danmark er bedst muligt rustede til at have et godt job, sådan som statsministeren udtrykte det i sin nytårstale.

1. januar 2018, kl. 19:03 

Danmarks store udfordringer i fokus

I DI glæder man sig over statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, hvor han varsler reformer og byder velkommen til dygtige udenlandske medarbejdere – og samtidig varsler et opgør med den mangelfulde integration af nogle indvandrere og efterkommere.


"Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi – nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves efter medarbejdere, mens for mange indvandrere og efterkommere i dag ikke er en del af arbejdsstyrken. Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab," siger DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad, og fortsætter:

"Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og efterkommere, som i dag lever i Danmark. Vi skal møde alle borgere med forventningen om, at de både kan og vil arbejde og bidrage til det danske samfund."

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Karsten Dybvad peger på, at der både er brug for at få flere danskere ind på arbejdsmarkedet - og for dygtige udenlandske medarbejdere, som kommer hertil for at arbejde:

"Hvis virksomhederne ikke kan få besat deres ledige job, er det vores udenlandske konkurrenter, som løber med ordrerne. Hvis dansk økonomi skal kunne fortsætte i fin form, er der ganske enkelt brug for flere dygtige hænder og hoveder – både hjemmefra og udefra. Ellers risikerer vi, at 2018 bliver de forspildte muligheders år," siger Karsten Dybvad.

Karsten Dybvad opfordrer samtidig regeringen og resten af Folketinget til at investere mere i uddannelse og efteruddannelse:

"Det er vigtigt, at alle arbejdsdygtige mennesker i Danmark er bedst muligt rustede til at have et godt job. Derfor er der al mulig grund til at bruge pengene på uddannelse klogt - og investere endnu mere i uddannelse fra første skoledag til sidste arbejdsdag," siger Karsten Dybvad.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media