Teknovation Logo
robot

 
  • Specielt dørhåndtag betragtes som et “kritiske smittepunkt”, da disse er blandt de hyppigst berørte overflader inden for sundhedsvæsenet, fremhæver projektdeltagerne.

14. november 2017, kl. 07:04 

Gode testresultater for kobber-/sølvbelægning

Den antibakterielle virkning af et innovativt kobber-/sølvbelagt dørhåndtag er nu blevet kvantificeret med gode resultater, konstaterer Teknologisk Institut, der deltager i et projekt ledet af overfladeproducenten Elplatek.


Et kobber-/sølvbelagte ’selvrensende’ dørhåndtag er omdrejningspunktet i et tværindustrielt projekt under Innovationsfonden mellem DTU, Elplatek A/S og konsortiet Fast Track, der involverer Teknologisk Institut, Force Technology, Hempel, Aalborg Universitet og Terma.

De seneste testresultater viser, at belægningens antibakterielle virkning (kvantificeret i henhold til standardiserede testmetoder) dræber mere end 99,9 procent af Staphylococcus aureus, Methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), Enterobacter Aerogenes og Pseudomonas Aeruginosa allerede efter to timers eksponering på kobber-sølvoverfladen, fremhæver parterne.

Både kobber- og sølvlegeringer er kendte for deres antibakterielle egenskaber, og kombinationen giver en legeringsbelægning, der besidder høj antimikrobiel aktivitet på grund af en elektrokemisk dræbermekanisme. Desuden er elektroplettering en billig fremstillingsproces, der forholdsvist nemt kan opskaleres til masseproduktion.

Ved at minimere spredning af bakterier via dørhåndtag ønsker parterne at finde frem til en løsning for at undgå at reinficere især svagelige patienter og sandsynligvis derved spare tusindvis af patienter for ubehagelige og risikable infektioner og hvilket i sidste ende betyde rigtig store pengebesparelser.

Næste skridt for parterne i projektet er at finde partnere, der ønsker at afprøve applikationen i praksis såsom hospitaler, hvor der bør være et stort potentiale, men andre potentielle brugere såsom plejehjem, skoler eller relevante steder i industrien, er også en mulighed, oplyser centerchef Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut, over for Teknovation. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media