Teknovation Logo
robot

 
  • Ervhervsminister Brian Mikkelsen er glad for Virksomhedsforum, som han ser som en uvurderlig hjælp.


19. oktober 2017, kl. 12:28 

Regeringen vil fjerne bøvlede regler

Regeringen har netop svaret på 45 forslag til regelforenklinger fra Virksomhedsforum for enklere regler. De fleste af de besvarede forslag handler om at lette erhvervslivet for unødvendige byrder fra offentlige digitale løsninger. 


Virksomhedsforum for enklere regler sender løbende forslag til regeringen, som skal gøre op med unødvendige regler og administrative byrder for virksomhederne i Danmark.

Senest har Virksomhedsforum haft fokus på digitalisering og de udfordringer, som erhvervslivet oplever i den digitale kontakt med offentlige myndigheder. Regeringen har nu svaret på en række af Virksomhedsforums forslag. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Det skal være så nemt som muligt at drive virksomhed i Danmark, så vi støtter op om udviklingen og væksten i dansk erhvervsliv. Derfor ligger det mig dybt på sinde, at vi får udryddet alle de unødvendige og bøvlede regler, som spænder ben for vores virksomheder. Her er Virksomhedsforum en uvurderlig hjælp," siger erhvervsminister Brian A. Mikkelsen, og fortsætter:

"Denne gang har vi i regeringen valgt at gennemføre en række forslag fra Virksomhedsforum, som først og fremmest gør op med de udfordringer, erhvervslivet oplever i deres digitale kontakt med myndighederne. Digitaliseringen af den offentlige service skal jo være en hjælp for vores virksomheder og borgere, og ikke en kilde til frustration og tidsspilde.”

Virksomhedsforum har denne gang påpeget, at virksomhederne spilder meget tid på at finde tidligere års indberetninger frem, hver gang de skal udfylde en selvangivelse. Regeringen har derfor valgt at gennemføre et forslag fra Virksomhedsforum om, at det gøres muligt at kopiere de oplysninger, man har indberettet året før, over i den aktuelle selvangivelse. Herefter kan man hurtigere rette eventuelt ændrede værdier. Virksomhederne kan derfor se frem til, at det fra 2018 bliver hurtigere og lettere at indberette selvangivelser. 

Endvidere gennemfører regeringen Virksomhedsforums forslag om, at der skal foretages en servicedesignanalyse, når der udvikles nye digitale løsninger. Sådan en analyse skal sætte virksomhederne i centrum og afdække hele brugerrejsen for den pågældende IT-løsning, allerede i idéfasen eller senest i analysefasen.

Se en samlet løsning med forslag til digitalisering ved at følge lænken   her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media