Teknovation Logo
robot

 
  • Per Møller sætter med tildelingen af William Blum’s Scientific Achievement Award på fornem vis dansk forskning og udvikling indenfor avanceret overfladeteknologi på verdenskortet, fremhæves det. Overrækkelsen sker ved åbningsceremonien på den amerikanske SUR/FIN-2017-konference i Atlanta, Georgia.

19. juni 2017, kl. 22:01 

Stor amerikansk pris til professor Per Møller

Professor ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU, Per Møller, er tirsdag blevet tildelt den amerikanske William Blum’s Scientific Achievement Award for sit arbejde inden for elektrokemisk overfladebehandling.


Den prestigefyldte pris uddeles af den amerikanske brancheorganisation for overfladeteknologi National Association for Surface Finishing, NASF.

Personen, der modtager den, skal både teoretisk og praktisk have medvirket til banebrydende forskning og udvikling inden for elektrokemisk overfladebehandling.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er kun ganske få forskere udenfor USA, der har modtaget prisen. En af de kendteste er den tyske professor Ernst Raub fra Forschungs Institut for Edelmetalle und Metalchemie, der tilbage i 1974 modtog den for sit arbejde med udviklingen af den moderne teori bag elektroplettering.

I begrundelsen for prisen udtaler et enigt udvalg, at professor Per Møller gennem mange års virke har bidraget til feltet internationalt og ikke mindst gennem litteraturen med udgivelsen af bogen Advanced Surface Technology - A holistic view on the extensive and intertwined world of applied surface engineering.

Om bogen, der er blevet til i tæt samarbejde med Lars Pleth Nielsen fra Teknologisk Institut, fremhæver NASF:

“Det er det største og mest betydningsfulde værk skrevet indenfor overfladeteknologi de sidste 40 år”.

Med den ærefulde pris følger bland andet kravet om at foretage et såkaldt William Blum Memorial Lecture-foredrag, ved åbningsceremonien på konferencen SUR/FIN i Cleveland, Ohio, i 2018.

Endelig konstaterer NASF, at Per Møller med prisen på fornem vis sætter dansk forskning og udvikling indenfor avanceret overfladeteknologi på verdenskortet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media