Teknovation Logo
robot

 
  • Pferd-demovognen kører i uge 35 i Danmark, og skal her rundt for at besøge kunder og forhandlere.

16. juni 2017, kl. 08:21 

Pferd-slibeteori i praksis

Pferds danske agent, AVN Teknik A/S, meddeler at Pferd-demovognen snart kører igen i Danmark og skal rundt for at besøge kunder og forhandlere i uge 35.


Pferds demovogn har efterhånden kørt Danmark tyndt i mange år, og i uge 35 sker det igen.  I demovognen kommer AVN Teknik og Pferds specialister ud til kunderne, og giver mulighed for at de selv kan afprøve slibeteori i praksis, da vognen er specielt indrettet, så den kan fungere som både undervisningslokale og testværksted.

”Det er blevet en fast tradition, at vi kører rundt med demovognen i Danmark. Det giver både kunder og forhandlere en hel anden indsigt og forståelse for, hvordan Pferds slibeprodukter reagerer i forskellige situationer. Det er ikke nok, at vi siger, at Pferds slibe- og skæreprodukter kan gøre en forskel og optimere slibningen. Kunderne skal selv se det, sort på hvidt, og gøre deres egne erfaringer, derfor er demovognen stadigvæk så populær. Vi har bemærket fra de tidligere år, at der har været stor interesse for overfladekrav. Det har gjort, at vi har lagt vægt på, at vise vigtigheden af samspillet mellem maskinen, materialet og slibeværktøj, ” fortæller teknisk chef Michael René Jensen, AVN Teknik. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På rundturen i år vil ergonomi og effektivitet blandt andet komme i fokus. Pferd lægger stor vægt på ergonomi, så operatørerne skånes optimalt, når der slibes, skæres eller poleres, fremhæver Michael René Jensen

Der er tilknyttet ikoner til hvert eneste produkt, som viser hvilke ergonomiske tiltag, som slibeproduktet besidder, såsom lave vibrationer, nedsat lydniveau og støvfilter med videre.

Hvis man ønsker kundebesøg kan man kontakte AVN Teknik, så Pferds demovogn kan lægge vejen forbi i uge 35.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media