10. januar 2025, kl. 10:02
Ved IMAS A/S i Greve, som drejer og fræser mindre emner til en bred vifte af industrier, er et dansk-produceret vakuumplan et nødvendigt redskab.
Til nogle opgaver er vakuumplan bare nødvendige, fremhæver IMAS-direktør Allan Rasmussen, i forlængelse af at IMAS i Greve har gjort sig erfaringer med vakuumplan fra nærtliggende Ingemann Maskinfabrik A/S, Gevninge.
IMAS' speciale er drejning af emner mellem diameter 65 og 0,3 millimeter og fræsning op til 600 millimeter i en række materialetyper.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Når IMAS har opgaver, som kræver fræsning i tynd aluminiumplade, kommer vakuumplanet for alvor til sin ret:
”Der er opgaver, som vi slet ikke vil kunne udføre uden Vakuumplan. Det er genialt godt til at fastholde tynde aluminiumsplader. Desuden kan vi fræse igennem pladerne og stadig have et godt og solidt hold på vores emner,” fortæller Allan Rasmussen.