5. december 2024, kl. 12:18
LPM Production A/S har haft vækst med nye kunder i 2024, udvidet og installeret flere maskiner og senest haft et travlt december, fremhæver Sales Manager Leif Jonsen. Nu ser han frem mod et spændende 2025, men finder dog også tid til julehygge med kollegaerne.
"Selvom vi har travlt, og kunderne skal have deres vare til tiden, så hygges der også, nu hvor vi er i december.
(Jeg er, red.) stolt af at alle tager del i den opgave, så vi kan slutte 2024 godt af."
Sådan lyder det fra Sales Manager Leif Jonsen i et julehyggeligt opslag på LinkedIn, hvor han også fremhæver et spændende 2025 at se frem imod.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
2024 er et år, der har stået i udvidelsens tegn for Ølgod-virksomheden. Blandet er der tilføjet en hal i Danmark på 800 kvadratmeter og installeret en række Okuma-bearbejdningscentre.
Endvidere er der blevet bygget en hal og tilføjet flere maskiner til virksomhedens afdeling i Polen.
Endelig fremhæver han, at væksten er sket på baggrund af nye kunder både i Danmark, øvrige Scandinavien og Tyskland, og ser nu altså frem mod et spændende 2025.