Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Treholdsskift og salgschef hos Sava

  • (f.v.) Bjørn Thomsen og Søren Bærbak lever deres drøm ud med virksomheden.

29. november 2024, kl. 18:46 

Sava Maskinfabrik ApS melder om stor travlhed i produktionen. Senest har virksomheden ansat Tommy Uldall som salgschef.


Væksten hos den spåntagende underleverandør Sava Maskinfabrik har skabt så meget travlhed, at CNC-maskinerne nu arbejder døgnet rundt.

Det fremhæver Hovedgård-virksomheden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Selvom travlheden har ført til treholdsskift i produktionen har ledelsen ikke tænkt sig at skrue ned for tempoet og ansat Tommy Uldall som salgschef til at føre salgsindsatsen til nye højder.

"Fremtiden ser lys ud – og måske lidt hurtigere end før" konstaterer de i et opslag på LinkedIn.

Virksomheden har på 1.250 kvadratmeter med skinnende blankt epoxymalet gulv samlet en spåntagende bedrift på otte High-End CNC-maskiner, to automatsave, en robot og målefaciliteter.

Oprindeligt var det Søren Bærbak, der lagde fundamentet til virksomheden i lokaler i Hørning lidt uden for Aarhus i 2016.

I 2020 kom Bjørn Thomsen så til, da han købte sig ind i firmaet med en ejerandel på 50 procent, og så havde de to ellers troet, at de stille og roligt skulle udvikle produktionen i det østjyske.

I sommeren 2021 tog de to kompagnoners liv dog endnu et spring, da de fik en aftale op at stå med erhvervsmanden, Jan Rohdermejer, der købte en tredjedel af virksomheden.

På maskinsiden kom senest u januar 2023 en DMG MORI Sprint 50 med Breuing EcoProfi-stanglader til med kapacitet til de mindre komplicerede drejeordrer i lidt større serier.

Inden da var det november 2022 blevet til et DMG MORI NTX 1000-center med B-akse, hvormed der kan foretages fem-akset multitasking- og serieproduktion i kombination med en Top Automazioni-stanglader.

Og i december samme år blev der så fulgt op med installationen af et fuldt fem-akset DMU 65H MonoBLOCK-fræsecenter.

Herudover består den øvrige maskinpark af yderligere fire DMG MORI-maskiner i form af en DMF180Y700 med Heidenhain TNC640-styring, en CTX alpha 500-drejebænk, en CTX 800 Beta og en Sprint 20-drejebænk med en FMB-stanglader. Endelig findes også en Haas UMC750 med en Kawasaki-robot.

”Vi har valgt at investere i produktionen i stedet for alene at fokusere på penge i banken. Det har givet os en fantastisk produktionsplatform, der ikke ses ret mange steder herhjemme, og samtidigt minimerer arbejdskraftbehovet,” fortalte Søren Bærbak til Teknovation, da bladet var på besøg sidste år, og Bjørn Thomsen tilføjede:

”Det sagt, så tror vi på, at når vores niveau teknologisk bliver lidt mere kendt i omverdenen, så kan det blive lettere at skaffe kvalificerede medarbejdere. Noget vi faktisk søger lige nu. Og griber projekterne til udenlandske kunder om sig, så kan det være, at vi for alvor ud at få fat i flere folk og maskiner.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik