28. oktober 2024, kl. 16:08
En stolt AVN Pladeteknik A/S-ledelse var i sidste uge i fokus hos tyske Trumpf i forbindelse med EuroBLECH 2024-messen i Hannover, hvor producenten takkede for foreløbig 30 års nært og godt samarbejde.
Tilbage i 1994 indgik det daværende J. Raben Værktøj A/S, Herlev, en aftale med Trumpf om repræsentationen på pladebearbejdningssiden i Danmark for den tyske producents maskiner. J. Raben Værktøj blev siden opkøbt af AVN Gruppen A/S, og rykket til de nuværende rammer ved domicilet i Brøndby.
Det mangeårige samarbejde i Danmark markerede producentens topledelse ved sidste uges messe i Hannover, og hædrede det nu mere end 30 år med udtrykt stor tak og håb om et fortsat godt samarbejde, der blev synliggjort med et bevis, der blev overrakt til administrerende direktør Christian Madsen, AVN Pladeteknik A/S, og hovedaktionær og koncerndirektør i moderselskabet Ole Krabbe, AVN Gruppen A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Sammen blev de hyldet, ligesom et tilsvarende nu 25 årigt samarbejde med slovenske Mastroj, ved direktør Bojan Mauhar, også blev fremhævet, og det øvrige Trumpf-personale på standen udtrykte deres begejstring med taktfaste klapsalver.
AVN Pladeteknik var til stede på Trumpf-standen i hele messeperioden, såvel som til stede hos ligeledes tyske Kohler inden for pladeretning og hos Lissmac, hvor det gjaldt maskiner til afgratning og poleringsmaskiner. Ud over Ole Krabbe og Christian Madsen, så talte teamet på standene også salgsafdelingens Jan Nielsen og Morten Dahl samt Laserdivisionens salgsansvarlige Rune Mølgaard ligesom en stor del af servicetekniker-teamet var forbi messen i den sidste del af messen, for at blive opdateret på de seneste lanceringer og pleje relationerne til Trumpf, som nu altså har mere end 30 år på bagen.