
24. oktober 2024, kl. 13:48
En vertikal CNC-fræsemaskine med et maskinplan på hele 2.500 gange 950 millimeter er aktuelt installeret og indkørt af Duroc Machine Tool ved NDI Group A/S i Brørup.
En DN Solutions MYNX9500-fræsemaskine, der tilbyder bearbejdning i området 2.500 gange 950 gange 850 millimeter (X/Y/Z), og har et stort maskinplan på 2.500 gange 950 millimeter er aktuelt leveret, installeret og indkørt af Duroc Machine Tool ved NDI i Brørup.
Maskinen er udrustet med Fanuc CNC-styring, forberedt for rundbord og bestykket med Hexagon-probesæt for værktøjs- og emneopmåling.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det er en Heavy Duty-maskine, og ilgangshastighederne i alle tre retninger er 16 meter/minuttet, mens hovedspindlen understøttes med 30 kiloWatt og kan præstere op til 6.000 spindelomdrejninger/minuttet.
Den solide maskine har desuden en egenvægt på hele 23 tons, og er den største i MYNX-serien af vertikalcentre fra sydkoreanske DN Solutions. Og nu altså kommet godt på plads ved NDI.