Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Lund Maskinfabrik oplever markant vækst

  • Fjerde og femte generation ved den ottende Nakamura, som i år er kommet på plads ved Lund Maskinfabrik. Bagerst Per Løgager Nielsen og forrest Robert Løgager Nielsen.

16. juni 2024, kl. 13:18 

teknovationNr. 6 - 2024   Ved Lund Maskinfabrik har femte generation, Robert Løgager Nielsen 24 år, nu overtaget 40 procent af virksomheden, og har udsigt til at kunne drive familie-virksomheden videre. Samtidig er der nu investeret i det ottende Nakamura CNC-drejecenter, og den næste investering på maskinsiden er i overvejelse.


I år er den ottende Nakamura kommet på plads ved Lund Maskinfabrik A/S nær Horsens. Det er samtidig den første WY-100V, der er installeret til produktion i Danmark. I lighed med de seneste syv Nakamura-maskiner, så er det Masentia A/S, der har stået for leverance og installering.

Og der er god brug for den. Siden foråret 2022 til nu er væksten på virksomheden godt 80 procent, og væksten ser ud til at fortsætte, så fjerde og femte generation i spidsen for virksomheden har kig på yderligere investeringer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Direktør Per Løgager Nielsen understreger, sammen med sønnen, og femte generation i virksomheden Robert Løgager Nielsen, at når en af de snart udtjente drejecentre skal udskiftes, så bliver det nok også med et Nakamura-drejecenter:

”For det er jo bare maskiner, der kører produktivt og stabilt,” som han udtrykker det i det aktuelle Teknovation - 6/2024. Dermed afslører han også, at den niende Nakamura i nær fremtid nok bliver en realitet ved maskinfabrikken i udkanten af Horsens.

Robert Løgager Nielsen er hele tiden travlt beskæftiget med at supportere de øvrige medarbejdere, og er løbende involveret i optimeringsprojekter:

”Jeg bestræber mig på, at være med ved maskinerne, og dele ud af de optimeringsmuligheder, som vi løbende opnår, så det spreder sig til hele fabrikken. Det skal være sådan, at når jeg ikke er til stede, så kan den enkelte sagtens selv gøre jobbet, fordi vi indbyrdes deler vores erfaringer og viden,” understreger Robert Løgager Nielsen, og fortsætter:

”Trenden er også klar. Den enkelte kan stadig mere, og viser interesse i at bygge oven på. Det er selvforstærkende for alle, og vi kan bare konstatere, at når alle kan det meste, så går det samlet bedre for både virksomheden, og for den enkeltes udvikling”.

Læs hele den spændende artikel i online-version ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik