22. april 2024, kl. 16:52
Gråsten Maskinservice A/S har gennemført både Iso 9001 og Iso 14001-certificeringer, og i det seneste år hertil arbejdet yderligere med procesoptimering og implementering af Iso 45001, såvel som investeret i et ERP-systemer samt et fuldt fem-akset DMG MORI-fræsecenter. For 2023 betød det et kalkuleret underskud på 884.000 kroner.
De store toneangivende danske virksomheder bliver fremover udsat for krav, som de helt naturligt sender videre til de virksomheder, de samarbejder med. Kan virksomhederne ikke leve op til kravene, mister de ordre, og opgaven går videre til en konkurrent.
Det er årsagen til at Gråsten Maskinservice igennem de senere år har arbejdet med først Iso 9001 og Iso 14001-certificeringer, og i det seneste år hertil arbejdet yderligere med procesoptimering og implementering af Iso 45001, såvel som investeret i et ERP-systemer samt et fuldt fem-akset DMG MORI-fræsecenter, fortæller ejer og formand for selskabet René Abramsen:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Der er tale om et kalkuleret underskud," siger direktør René Abramsen om 2023-undeerskuddet på 884.000 kroner. Han overtog virksomheden efter sin far Eskild Abramsen i 2016. René Abramsen fortsætter:
"Det er første gang, vi har underskud, men, det har været nødvendigt for, at vi kan bevare vores konkurrencedygtighed, og samtidig øge automatiseringen af arbejdsprocesserne. Den automatisering er vigtig, når det er vanskeligt at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. I år forventer vi dog et positivt resultat," fastslår René Abramsen.
Halvdelen af Gråsten Maskinservices omsætning kommer fra traditionelle underleverandøropgaver med dreje- og fræseopgaver i stål, aluminium, plast og rustfrit- og værktøjsstål. Den anden halvdel kommer fra udvikling af specialmaskiner og produktionslinjer, der anvendes af danske virksomheder i blandt andet Japan, USA, Tyskland, Vietnam og Thailand samt store dele af Europa.