Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Moldino-gevindfræsere i fokus

  • Edecos Senior Technical Engineer Rasmus Thomsen, slår aktuelt et slag for Moldinos EDT-familie af værktøj til gevindfræsning uden forboring.

10. april 2024, kl. 07:18 

Edeco Tool, der i år kan fejre 40 års jubilæum, og i Danmark 30. april til 2. maj er med på MM30-eventet hos Masentia A/S i Odense, prioriterer her fremvisning af gevindfræsning med fræsere fra japanske Moldino Tool Engineering.


CEO Anders Höögh, Edeco Tool i Sverige og Danmark, har i 38 år samarbejdet med Moldino, som ved opstarten gik under navnet Hitachi Tool. Det nuværende navn fik man først i 2020 efter ændringer i den japanske ejer- og organisationsstruktur.

Sammen med Moldino har Edeco gennem årene opbygget teknisk kompetence og et bredt sortiment af skærende værktøj, herunder løsninger til gevindfræsning, som kommer i fokus, når Edecos danske team er med på MM30 hos Masentia, den 30. april til 2. maj.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Effektivitet er et nøgleord, som begge parter lægger vægt på, og det er nok en af årsagerne til, hvorfor samarbejdet fungerer så godt, siger Edecos Senior Technical Engineer Rasmus Thomsen, om Moldinos grundværdier og måde at arbejde på stemmer meget godt overens med Edecos eget.

Moldinos gevindfræser Epoch Direct Thread, EDT, er en familie af værktøj til gevindfræsning uden forboring, som sikrer fleksibel og omkostningseffektiv gevindfremstilling selv i svære materialer, i særdeleshed hærdet stål, berettet Rasmus Thomsen.

Gevindfræserne har en geometri som maksimerer gevindlængden mod hullets bund og uden problem klarer højre-, venstre-, standard- og fin gevindfremstilling samt fasning af hulkant. Ved at bruge EDT-gevindskærer kan behovet for værktøj reduceres fra tre til et (hul, fase og gevind).

"Det er et rigtigt allround-værktøj, som passer til de fleste applikationer, en storsælger som modtages med positive kommentarer overalt," fastslår Rasmus Thomsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik